annonce
annonce

Anmeldelse: Annihilation

Skelsættende eksistentialisme

Alex Garland giver os en science fiction-film langt ud over det sædvanlige. Frygt, angst, døden og spørgsmål om vores egen eksistens er hjørnestenene i dette mesterværk.

Annihilation er ikke nogen letfordøjelig film, og den er heller ikke velegnet til tanketom popcornunderholdning en fredag aften. Men både under filmen og bagefter vil dens plot og intrikate historie garanteret køre rundt i dit hoved.

En svær fødsel – uden for biograferne

Garland har tidligere imponeret med den fantastiske Ex Machina. Også den en film, der i høj grad stillede spørgsmål til menneskehedens eksistens og fremtid, og hvad det vil sige at være menneske.

Hvor Ex Machina fokuserede på kunstig intelligens, ser Garland – som også står bag manuskriptet, baseret på en roman af Jeff VanderMeer – i Annihilation (“udslettelse”) på uforklarlige rumvæsners ankomst til Jorden.

Produceret af Paramount, men åbenbart uden tiltro til, at den kunne tiltrække et stort biografpublikum, har de i Europa valgt at bruge Netflix som distributør. Synd og skam, mener mange – nej, tværtimod, siger vi! Fantastisk, at også “smalle” film kan nå et bredt publikum via verdens største film- og seriedistributør.

På denne måde får vi adgang til helt nye kvalitetsfilm, som vi kan blæse op på storskærmen derhjemme i stuen. Uden at skulle bruge 300 kroner på biografbilletter og 300 mere på slik, sodavand og popcorn til ågerpriser. Hvis Netflix fortsætter med sådanne film, er de sikret en stor, stabil abonnementsbase – og det vil ændre den forstenede distribution af film én gang for alle.

(Foto: Netflix)

Jagten på det ukendte

Lena (Portman) er filmens protagonist. Hun er tidligere soldat, men arbejder nu som biolog, mens hendes mand, Kane (Isaac), ernærer sig som elitesoldat.

Da filmen begynder, er der gået et år, siden Kane forsvandt, og Lena ædes op af sorg og fortvivlelse. Men så, ud af det blå, står Kane pludselig i døren til soveværelset – tydeligvis omtumlet, forvirret og med hukommelsestab. Militæret tager kommandoen, og Lena bliver taget med til en hemmelig base. En base tæt på en underlig sfære langs kyststriben i Sydstaterne, som har ædt sig ind over et stort område. Bortset fra Kane er alle de soldater, der er blevet sendt ind i den udenjordiske sfære, aldrig vendt tilbage.

I et sidste desperat forsøg sammensætter militæret et rent kvindehold under ledelse af dr. Ventress (Leigh). Lena melder sig frivilligt i håb om at finde svar – og ikke mindst en kur til Kane. De fem kvinder har alle en broget fortid og intet at miste, men aner ikke, hvad der vil møde dem inde i den ukendte sfære.

 

(Foto: Netflix)

Frygt og håbløshed

Ud over Lena og Ventress består gruppen af den seje Anya (Rodriguez), den nervøse Josie (Thompson) og den tænksomme Cass (svenske Tuva Novotny). De er alle specialister inden for hver sit felt og går ind i sfæren i vished om, at chancen for at komme ud i live er minimal.

Efterhånden som de opdager nye livsformer og arter, der er krydset med hinanden, begynder det at gå op for dem, hvilken kraft de står over for. Og da de finder en video fra en tidligere militærekspedition, lammes gruppen af frygt og indre splittelse.

Filmfotograf Rob Hardys cinematografi er i en klasse for sig, hvor kameraet svæver over det særprægede landskab, fanger lyset på smukkeste vis eller bare står helt stille og lader dramaet synke ind – vi suges ind i det fascinerende landskab og fanges mentalt af det udfordrende plot.

(Foto: Netflix)

Hvem er vi? Og hvor er vi på vej hen?

Dan Brown er – uden sammenligning i øvrigt – p.t. ude med sin seneste bog om Robert Langdon, Origin. En spændingsroman, der både forsøger at svare på, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen. Inde i sfæren bliver de fem kvinder stillet over for de samme eksistentielle spørgsmål og må samtidig konfrontere deres største frygt.

Frygten for det ukendte samt muterede monstre blandes dristigt med blændende smuk natur og billedskønne skabninger. Natten er mørk og truende, mens dagslyset er præget af stilhed, ro og undren – alt sammen inden for en ramme, hvor tid og rum er ude af balance, samtidig med at Lena oplever både gode og onde flashback fra fortiden med Kane.

Lena er absolut den mest komplekse person i ensemblet, og Natalie Portman, der nærmest bærer filmen alene på sine spinkle skuldre, leverer en af sine bedste præstationer.

(Foto: Netflix)

Det uforklarede uforklarlige

Annihilation stiller mange eksistentielle spørgsmål og er modig nok til at lade de fleste af dem stå ubesvaret. Som Lena siger, er det ikke sikkert, at “kraften” i sfæren er her af en bestemt grund. Meget af det uforklarlige forbliver i et uforklaret limbo – på samme måde som figuren Lena. Svarene er det i høj grad overladt til os selv at finde.

Garland giver os her en mesterlig, blændende smuk og dybt forstyrrende film, som du garanteret vil fundere over, længe efter at rulleteksterne er slut. Den er ikke lydefri – enkelte scener kunne have været skåret væk, og vi savner noget mere baggrund på de andre kvinder i gruppen. Men når det er sagt, så kvitterer vi uden tøven med fem solide stjerner. Med den slags film vil Netflix sikre sig et nyt, solidt ben at stå på.

Filmen kan streames på Netflix fra den 12. marts. Billedkvaliteten er rigtig god, men lidt for blege farver trækker en smule ned. Lydsporet svarer derimod ikke til forventningerne. Især i komplekse actionscener har dialogen en tendens til at drukne.

FAKTA

Netflix
Release: 12. marts 2018
Instruktion: Alex Garland
Med: Natalie Portman, Jennifer Jason Leigh, Tessa Thompson, Oscar Isaac, Benedict Wong, Tuva Novotny, Gina Rodriguez
Genre: Sci-fi
Land: USA
År: 2018
Tid: 1:55 timer

Har du noe å tilføye?

Velkommen til Lyd & Bildes diskusjonsforum. Vi vil gjerne vite hva du mener. Hold deg til temaet og vær saklig, så slipper vi å slette eller moderere innlegg. Andre spørsmål eller synspunkter rettes til redaksjon@lydogbilde.no.

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-