annonse
annonse
Anmeldelse: ENESTÅENDE!

Blade Runner 2049

Der findes hele syv versioner af den oprindelige Blade Runner. Efterfølgeren behøver kun én - den er perfekt i første forsøg!

annonse

Få film har opnået større kultstatus – og er blevet mere heftigt diskuteret – end Ridley Scotts sci-fi-klassiker Blade Runner fra 1982. Filmen fik overvejende en hård medfart af kritikerne ved premieren, men efter syv (!) versioner, hvoraf den bedste er Blade Runner – The Final Cut (2007), er de fleste i dag enige om, at det er en ubestridelig klassiker.

Filmen er løst baseret på Philip K. Dicks roman Do Androids Dream of Electric Sheep (1968), hvis centrale tema er, om kunstig intelligens kan have følelser og selvstændige tanker – og dermed menneskelig værdi.

Jagten på de kunstige

Efterfølgeren samler tråden op 30 år efter den originale film, hvor det nu er K (Gosling), der er L.A.-politiets ledende “Blade Runner”. Et job, der består i at jagte og eliminere replikanter (androider), der ikke lader sig kontrollere.

Fritiden tilbringer han i sin triste lille bikube af en lejlighed sammen med sin kunstige hologramveninde Joi (de Armas). Han plages af flashbacks fra sin fortid/barndom, men slår sig til ro med, at minderne er implanteret.

Det store spørgsmål er: Kan de ekstremt avancerede og menneskelignende replikanter have følelser og egne tanker, eller kan de kun tænke og handle, som de er programmeret til?

Menneskene, ledet af den herligt kyniske politichef Joshi (Wright), er overbevist om, at replikanterne må holdes i skak, og at de, der kan udvikle sig uden menneskelig indblanding, skal tages af dage. Hun er den “perfekte” bureaukrat, der ser verden i sort-hvid og er overbevist om, at de uregerlige replikanter skal elimineres for at opretholde orden og balance på planeten. Da K finder tegn på, at replikanterne kan reproducere sig, bryder helvede løs.

(Foto: Sony/Warner Bros.)

Dystopisk

L.A. og det meste af Jorden i øvrigt er én stor “kloak” efter den store katastrofe, og de velstående er for længst flygtet til nye kolonier ude i rummet. Tilbage er de ubemidlede og de kriminelle samt en politistyrke, der jagter de tilbageværende egenrådige/fejlproducerede replikanter.

Dyster, mørk, våd og grel er ord, der karakteriserer den dystopiske fremtidsby, hvor kynismen råder, og folk er fremmedgjorte og overladt til sig selv.

På det mere filosofiske plan kommer Niander Wallace (Leto) ind på banen. Som manden bag de geniale replikanter har han ikke tænkt sig at give op, før han har konstrueret kunstig intelligens, som langt overgår menneskene – og som kan reproducere sig selv. En usædvanlig uhyggelig og fascinerende person, som Jared Leto portrætterer med glans.

En visuel fest

Den fransk-canadiske instruktør Denis Villeneuve har tidligere vist mesterlige takter med en usædvanlig visuelt lækker stil – senest i den storslåede, filosofisk anlagte Arrival – men med Blade Runner 2049 overgår han sig selv!

Hver scene er som en fascinerende, dybt tankevækkende kunstinstallation, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi suges ind i handlingen i den dystopiske fremtidsverden, hvor det suggestive soundtrack spiller en fremtrædende rolle.

Når vi træder ind i et affolket Las Vegas, er det som at stå i helvedes forgård – en perfekt analogi, idet syndens og overdrevets by ligger øde og delvis pulveriseret hen. Alt, hvad der er tilbage, er rester af de prangende kulisser – som mindesmærker over menneskehedens dekadente livsførelse.

Fremtidens L.A. er en grå, snavset, våd og mørk by og samtidig oplyst af et væld af gigantiske grelle lysreklamer. En postapokalyptisk by, som alle ønsker sig væk fra. Områderne uden for byen er ubeboelige – og det er her, K søger svar.

(Foto: Sony/Warner Bros.)

Fords store comeback

Harrison Ford gjorde det fremragende som Blade Runner i den originale film. Han fremstillede figuren med overbevisning, uden de store fagter, og fik kompleksiteten i karakteren frem. Da han nu, 25 år senere, skulle gentage rollen, var faldhøjden stor, ikke mindst fordi det er længe siden, vi er blevet imponeret af Ford på det hvide lærred – måske fordi han simpelthen ikke er blevet tilbudt tilstrækkelig saftige roller?

Vi kan ikke huske at have set ham så engageret, overbevisende og ægte det sidste årti. Han er nedtonet uden at være påtaget, og følelsesmæssigt tilstede.

Ryan Gosling er som sædvanlig exceptionelt god og får hele det komplekse følelsesregister i karakteren frem, splittet mellem tro og tvivl om, hvem (og hvad!) han er, og hvem han i sidste ende skal adlyde. Lydhør grænsende til det selvudslettende over for myndighederne og systemet, indtil han finder ud af, at alt ikke er, som han har fået det præsenteret.

Gosling har et ansigt og en mimik, der gør, at han mestrer heftige actionscener lige så godt som ømme scener, hvor han drømmer om et bedre liv med sin store kærlighed – hologrammet Joi. At han blev overset under årets Oscar-nomineringer, er en skam!

(Foto: Sony/Warner Bros.)

De store spørgsmål

Filmen er næsten tre timer lang, men fuldstændig uden døde punkter og overflødige scener. Selv om der er en del actionscener, er det ro og eftertanke, der præger den indimellem lavmælte film.

Blade Runner 2049 viger ikke uden om at stille de store, eksistentielle spørgsmål som: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvad definerer et menneske? Hele tiden gnaver en ubehagelig følelse i baggrunden, idet hemmeligheder afsløres lag for lag i bedste thriller-stil.

En visuelt blændende film, hvor Villeneuve har perfektioneret historien og fået det bedste ud af skuespillerne. En film, der formår at overraske, underholde og samtidig mane til eftertanke. Fotograferingen og musikken spiller også en stor rolle, og som helhed er Blade Runner 2049 nok uslåelig som årets bedste film. Seks svimlende stjerner til denne øjeblikkelige klassiker!

(Foto: Sony/Warner Bros.)

Teknisk reference

Teknisk viser udgivelsen, hvad der egentlig ligger af muligheder i 4K-formatet. Den Oscar-nominerede cinematografi står Roger Deakins for, og han også overvåget efterproduktion, og det kan ses – billedkvaliteten er simpelthen fejlfri! En fantastisk og ægte farvepalet, et lydefrit billede uden støj og artefakter, og med krystalklar skarphed og utrolig dybde. Hver rynke i skuespillernes ansigter kommer frem, og når støvet lægger sig over et øde Las Vegas, kan vi skimte hvert enkelt støvkorn.

Surround-sporet er i Dolby Atmos og giver en rig, detaljeret og usædvanlig flot mikset lydoplevelse, hvor alt lige fra den dybeste bas til dialogerne kommer præcist frem.

Bonusmaterialet består bl.a. af seks kortere features og en længere om det fascinerende set design, ligesom instruktøren giver os et indblik i processen med at udvælge skuespillerne.

Fakta & Rating:
4K UHD Blu-ray Release: 22. februar 2018 Instruktion: Denis Villeneuve Med: Ryan Gossling, Harrison Ford, Ana de Armas, Jared Leto, Robin Wright, Sylvia Hoeks Genre: Sci-fi Land: USA År: 2017 Tid: 2:44 timer
  • FILM:
  • EKSTRA:
  • LYD:
  • BILLEDE:
  • Læs også:

    Rystende godt

    2. sæson af serien om et USA, der i en nær fremtid styres med jernhånd af religiøse fanatikere, fortsætter på de høje nagler.

    Det kunstige univers ekspanderer – og imploderer

    Den fascinerende tv-serie Westworld opretholder sine premiumkvaliteter.

    Lækker anakronisme

    Kenneth Branagh serverer et visuelt festfyrværkeri af en Christie-klassiker. Historien er derimod ikke særlig festlig.

    Romantisk overlevelsesdrama

    Umage par må kæmpe for at overleve i brutale, men spektakulære omgivelser efter et flystyrt.

    Klassisk stjernekrig

    The Mouse House forvalter Star Wars-arven med respekt i endnu en klassisk film om kampen mellem det gode og det onde.

    Herlig kynisme

    Den egocentriske kynisme lever i bedste velgående, når Axe og Chuck igen støder sammen i 3. sæson af Billions.

    Seje helte – slap historie

    DC’s superhelte forsøger sig med en Avengers, men de er hverken lige så friske eller interessante som deres Marvel-fætre.

    Noget af det dummeste vi har set

    Geostorm er en åbenlys fornærmelse mod ethvert normaltbegavet menneske – og dræbende kedelig!

    Sarkastiske superhelte

    Ironi og sarkasme går som en rød tråd gennem vores tredje møde med tordenguden – og det virker.

    Fransk socialrealisme

    Anden runde af Marseille byder på en væsentlig mere realistisk og tilfredsstillende seeroplevelse end den første.

    Ujævnt krigsdrama

    Den tjekkiske modstandsbevægelse planlægger et attentat på hjernen bag “Endlösung”, Tjekkoslovakiets rigskansler Heydrich.

    Skelsættende eksistentialisme

    Alex Garland giver os en science fiction-film langt ud over det sædvanlige. Frygt, angst, døden og spørgsmål om vores egen eksistens er hjørnestenene i dette mesterværk.

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.