Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Creature from the Black Lagoon

Blu-ray anmeldelse

Universal udgiver otte af deres klassikere inden for gysergenren – indspillet i perioden 1930 til 1960 – på Blu-ray. En af de mest ikoniske og fascinerende skikkelser fra disse film finder vi i den yderst seværdige Creature from the Black Lagoon fra 1954.

Publiceret 21/04/2013 - 11:43
Creature from the Black Lagoon
Lorentz Celo

Filmen fortæller historien om en gruppe forskere, som efter fundet af et fossil rejser til Amazonas for at finde en slags “missing link” mellem menneske og fisk. Uhyret fra dybet forelsker sig selvfølgelig i den smukke kvindelige medpassager, og gruppen bliver gentagne gange udsat for angreb og kidnapningsforsøg, mens de drømmer om at fange skabningen for forskningens skyld.

Creature from the Black Lagoon er en rigtig klassiker inden for sin genre. Det er bestemt en af de mest berømte 3D-film fra 1950’erne, og “The Creature” er faktisk den mest indbringende karakter i Universal Pictures’ historie! For dagens publikum vil filmen nok fremstå som ufrivilligt komisk og kort og godt fuld af mangler, men det er stadig en seværdig film med masser af kvalitet i betragtning af, hvornår den blev lavet, og i filmhistorisk kontekst er den meget interessant. Fire stjerner.

Universal har endnu en gang gjort et fremragende job med nyudgivelsen på Blu-ray. Lydsporet (dts-HD Master mono) er flot, og billedet i sort-hvid er blevet som nyt. Ekstramaterialet er også imponerende, med en 3D-version af filmen, kommentarspor, en 40 minutters dokumentar om produktionen og diverse bag-om-filmen og fotografier.

 

Karakter
Creature from the Black Lagoon

Fakta:

  • Release: 23. januar 2013
  • Instruktion: Jack Arnold
  • Medvirkende: Antonio Moreno, Nestor Paiva, Richard Carlson, Julie Adams, Richard Denning, Whit Bissell
  • Genre: Gyser
  • Land: USA
  • År: 1954
  • Tid: 1:19 t

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top