annonse
annonse

anmeldelse: Keeedelig Christie

Crooked House

Overraskende kedelig filmatisering af Agatha Christie-krimi.

Ud fra coveret at dømme skulle man tro, at vi burde berede os på en gyserfilm fra et hjemsøgt herskabshus. Men det er slet ikke, hvad Crooked House byder på. Her får vi en meget klassisk Agatha Christie-historie serveret, på godt og (mest) ondt.

Vi befinder os i den afdøde mangemillionær Leonides’ slot. Hans barnebarn Sophia (Martini) er overbevist om, at nogen i familien har taget den gamle af dage, og hyrer privatdetektiven Charles (Irons) til at løse sagen. Tilsyneladende har alle familiemedlemmer både motiv og mulighed for at stå bag.

Desværre fremstår hele plottet som en to timer lang anakronisme, hvor vi kun venter på at få at vide, at det var butleren, der gjorde det. Bogen er skrevet i 1950’erne, handlingen foregår i 1950’erne, og instruktør og manuskriptforfatter har åbenbart besluttet, at filmen skulle produceres, som om den var lavet i 1950’erne! Et forældet formsprog, der minder om en teaterforestilling eller ufrivilligt komisk tv-teater, hvor visse af skuespillerne også tror, at de står på en scene i West End – stive, teatralske og overartikulerede.

Oven i hatten er den påståede kærlighedsaffære mellem Sophia og Charles fuldstændig uden gnist og følelser – og tenderer til koketteri. Selv et stjernehold af skuespillere kan ikke redde denne film fra at virke mindre spændende end at se maling tørre. To stjerner.

Brugbar billedkvalitet og et flot lydspor (DTS-MA 5.1). Kun tre superkorte features som bonusmateriale.

Crooked_House_4_29426 Crooked_House_3_29425 Crooked_House_2_29424
<
>

FAKTA

Blu-ray Release: 15. februar 2018 Instruktion: Gilles Paquet-Brenner Med: Christina Hendricks, Gillian Anderson, Stefanie Martini, Glenn Close, Max Irons, Julian Sands, Terence Stamp Genre: Krimi Land: UK År: 2017 Tid: 1:55 timer
Error: View 4087bf7pj4 may not exist
Error: View 22c48feieu may not exist
Error: View 8116b56w4d may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-