annonse
annonse
Anmeldelse: The Big Sick

Charmerende kultursammenstød

Interessante kultur- og religionskonflikter i en kejtet, men charmerende romantisk komedie.

annonse

Kumail (Nanjiani) er andengenerations pakistansk indvandrer i USA. Hans forældre har taget religion, skikke og kultur med sig og lever stort set, som de gjorde i Pakistan, mens Kumail er splittet mellem de to kulturer. Til sine forældres store fortvivlelse ernærer han sig som (middelmådig) standup-komiker, mens de havde håbet på advokat eller læge.

Hvad værre er, så har han endnu ikke har fundet sig en pakistansk livsledsagerske, hvilket de næsten hver dag forsøger at prakke på ham; men Kumail er forelsket i den meget amerikanske Emily (Kazan). Da Emily finder ud af, at han ikke har fortalt sin familie om hende, og at han i så fald må bryde alle bånd med dem, dumper hun ham. Men så havner hun pludselig i kunstigt koma …

(Foto: Sony/Universal)

 

På hospitalet møder Kumail Emilys forældre (Hunter, Romano), og nye bånd smedes. Som deres nye “bedsteven” må han genvinde Zoes tillid, når (hvis?) hun vågner.

Konflikterne står i kø, og ofte er de lidt for indlysende og forudsigelige, men filmen har en stærk varme og følsomhed, der charmerer os. Baseret på virkelige hændelser og med en Kumail, der spiller sig selv (hvilket han i øvrigt ikke er voldsomt god til), giver det filmen et autentisk udtryk.

Især Holly Hunter og Ray Romano imponerer i rollerne som de overbeskyttende forældre, og vi tror virkelig på historien om, at de til sidst tager Kumail under deres vinger.

(Foto: Sony/Universal)

 

Nogle af det mest spændende ved The Big Sick er, hvordan den tager tidsånden på kornet med åbenlyse konflikter mellem indvandrere, deres skikke og deres møde med den nye kultur. Et tema, som den behandler med respekt, men ikke er bleg for at se på med et humoristisk blik. En lille charmeperle af en film, der havde fortjent en lidt strammere instruktion, at blive klippet et kvarter ned og en mere markant hovedrolleindehaver. Fire stjerner.

Billedkvaliteten er ganske udmærket, men hverken skarphed eller farver er i top. Det imponerende lydspor byder på fyldig og detaljeret lyd. Kommentarspor, udeladte scener, en kort bag-om-filmen og nogle korte features er, hvad vi får i bonus.

Fakta & Rating:
Blu-ray Release: 8. februar 2018 Instruktion: Michael Showalter Med: Kumail Nanjiani, Zoe Kazan, Holly Hunter, Ray Romano, Adeel Akhtar, Bo Burnham Genre: Komedie Land: USA År: 2017 Tid: 2:00 timer
  • FILM:
  • EKSTRA:
  • LYD:
  • BILLEDE:
  • Læs også:

    Rystende godt

    2. sæson af serien om et USA, der i en nær fremtid styres med jernhånd af religiøse fanatikere, fortsætter på de høje nagler.

    Det kunstige univers ekspanderer – og imploderer

    Den fascinerende tv-serie Westworld opretholder sine premiumkvaliteter.

    Lækker anakronisme

    Kenneth Branagh serverer et visuelt festfyrværkeri af en Christie-klassiker. Historien er derimod ikke særlig festlig.

    Romantisk overlevelsesdrama

    Umage par må kæmpe for at overleve i brutale, men spektakulære omgivelser efter et flystyrt.

    Klassisk stjernekrig

    The Mouse House forvalter Star Wars-arven med respekt i endnu en klassisk film om kampen mellem det gode og det onde.

    Herlig kynisme

    Den egocentriske kynisme lever i bedste velgående, når Axe og Chuck igen støder sammen i 3. sæson af Billions.

    Seje helte – slap historie

    DC’s superhelte forsøger sig med en Avengers, men de er hverken lige så friske eller interessante som deres Marvel-fætre.

    Noget af det dummeste vi har set

    Geostorm er en åbenlys fornærmelse mod ethvert normaltbegavet menneske – og dræbende kedelig!

    Sarkastiske superhelte

    Ironi og sarkasme går som en rød tråd gennem vores tredje møde med tordenguden – og det virker.

    Fransk socialrealisme

    Anden runde af Marseille byder på en væsentlig mere realistisk og tilfredsstillende seeroplevelse end den første.

    Ujævnt krigsdrama

    Den tjekkiske modstandsbevægelse planlægger et attentat på hjernen bag “Endlösung”, Tjekkoslovakiets rigskansler Heydrich.

    Skelsættende eksistentialisme

    Alex Garland giver os en science fiction-film langt ud over det sædvanlige. Frygt, angst, døden og spørgsmål om vores egen eksistens er hjørnestenene i dette mesterværk.

    annonse
    annonse
    annonse
    annonse
    -

    Lyd & Billede

    Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.