annonce
annonce

Anmeldelse: House of Cards, 5. sæson

Spillets herre!

Frank Underwood er tilbage for fuld kraft. Og til stor underholdning for os seere tager han alle midler i brug for at sikre sig valgsejren.

Der er gået fire år, siden vi første gang stiftede bekendtskab med alle tiders mest magtsyge og kyniske politiker (indtil vi blev vidne til fænomenet Donald Trump) i en af Netflix’ største succeser. House of Cards blev en suveræn kritiker- og publikumsfavorit med en rolle skræddersyet til Kevin Spacey som Francis “Frank” Underwood. Den tidligere indpisker for Demokraterne i Kongressen havde meget større ambitioner og klatrede i løbet af to sæsoner til magtens tinde i Washington D.C.

Efter at Frank på intrikat vis havde tilkæmpet sig præsidentembedet – hvilket inkluderede både trusler, afpresning, bestikkelse og mord – havde serien svært ved at finde tilbage til fordums storhed. Det sjove var jo processen med at vinde magten; da magtens tinde endelig var indtaget, fik vi en tredje og fjerde sæson, som stort set gik med at uddybe alle de problemer og udfordringer, der er med at styre verdens mægtigste land.

Nu, hvor Trump har indtaget embedet som USA’s 45. præsident, er en ny udfordring blevet, at virkeligheden ofte fremstår mere spektakulær og utrolig, end selv manuskriptforfatterne på en “karikeret” tv-serie kunne have forestillet sig.

Denne gang er vi heldigvis næsten tilbage til start. Som siddende, men ikke folkevalgt præsident er Franks 2016-valgkamp nået til slutspurten, hvor han udfordres af Republikanernes wonderboy, krigshelten Will Conway (svenske Joel Kinnaman). Frank og Claire (Robin Wright) kæmper denne gang med næb og kløer for at klynge sig til magten, med ham som præsident og hende som vicepræsidentkandidat, og målet helliger alle midler.

Hvor fjerde sæson gik lidt i tomgang handlingsmæssigt, er der igen fut i fejemøget i femte sæson. Ægteparret Underwood tager alle mulige og umulige juridiske midler i brug for at sikre, at de bliver siddende i Det Hvide Hus, og deres spindoktorer – med LeAnn Harvey (Neve Cambell i en langt større rolle end tidligere sæsoner) og Doug Stamper (Michael Kelly) i spidsen – arbejder på overtid for at vildlede pressen, de politiske modstandere og det amerikanske folk.

Desuden trækkes moderne digital manipulation, vildledning og fake news ind i spillet. Som Frank siger: “Hvis du ikke kan lide den måde, bordet er dækket på, så vælt det.”

picture1 picture2
<
>
(Foto: Producent)

Vi kommer med på en sand politologisk rutsjebanetur, hvor hvert eneste smuthul i forfatningen, dens tilføjelser og senere love og tolkningsmæssige spidsfindigheder tages i brug for at vende slagets gang (tankerne ledes tilbage til valget i 2000, hvor den amerikanske højesteret endte med at afgøre valget til fordel for George W. Bush). Som Frank så elegant udtaler: “Processen er kaotisk, men i det mindste er den demokratisk kaotisk.” Og: “Folk ved ikke, hvad der er bedst for dem selv.”

Bortset fra fiflen med indrejseforbud og gennemgående løgn og fake news er der ikke meget, der direkte afspejler den betændte politiske situation i USA, efter at Trump er kommet til magten. Dog aktualiseres plottet af vedvarende terrortrusler fra Islamisk Stat og jagten på terrorister samt storpolitiske magtkampe med Rusland.

FAKTA

Netflix

Release: 30. maj 2017

Instruktion: Alik Sakharov m.fl.

Med: Kevin Spacey, Robin Wright, Michael Kelly, Neve Campbell, Patricia Clarkson, Campbell Scott, Joel Kinnaman

Genre: Drama

Land: USA

År: 2016

Tid: 11:03 timer

Flere anmeldelser under

A Ghost Story

Krævende spøgelseshistorie

David Lowery har lavet en film om kærlighed, tab og bundløs sorg – på meget original vis.

The Handmaid’s Tale, 2. sæson

Rystende godt

Westworld, 2. sæson

Det kunstige univers ekspanderer – og imploderer

Mordet i Orientekspressen

Lækker anakronisme

The Mountain Between Us

Romantisk overlevelsesdrama

Star Wars: The Last Jedi

Klassisk stjernekrig

Billions, 3. sæson

Herlig kynisme

Justice League

Seje helte – slap historie

DC’s superhelte forsøger sig med en Avengers, men de er hverken lige så friske eller interessante som deres Marvel-fætre.

Geostorm 3D

Noget af det dummeste vi har set

Thor: Ragnarok

Sarkastiske superhelte

Marseille, 2. sæson

Fransk socialrealisme

Annihilation

Skelsættende eksistentialisme

The Man With the Iron Heart

Ujævnt krigsdrama

Here and Now, 1. sæson

Facaden revner