Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Machine Gun Preacher

Blu-ray anmeldelse

Med tanke på den nyere tids fokus på det fattige Amerika og situationen i Sudan og Sydsudan, så var tidspunktet for at producere filmen om Sam Childers meget belejligt. Machine Gun Preacher er baseret på virkeligheden – men bestemt mest fiktion.

Publiceret 04/05/2012 - 08:57
Machine Gun Preacher
Lorentz Celo

Dette er historien om den berygtede Sam Childers (Gerard Butler), en kriminel stofmisbruger, som for nylig er sluppet ud af fængsel og flytter hjem til sin kone og barn i en “trailer-park” et sted i Pennsylvania. Han falder straks tilbage til gamle synder med vold og narkotika og havner så langt nede, at han til slut vælger kristendommen som frelse. Han opbygger en kirke og en menighed og bliver meget engageret i missionsvirksomhed i Afrika. Efter at have arbejdet i en periode i Sudan ofrer han alt for at hjælpe børn, der er blevet tvunget til at være soldater – koste hvad det vil.

Machine Gun Preacher er et solidt drama instrueret af Marc Forster (Monster’s Ball, Stranger than Fiction) og viser, at Gerard Butler er en dygtig skuespiller. Han bærer filmen godt hele vejen og har en tilstedeværelse og indlevelse, som imponerer. Temaerne i filmen er alvorlige og bliver skildret på en intelligent måde, som viser mangfoldigheden hos Forster som instruktør. Men efter at have set lidt af den ægte Sam Childers mod slutningen af filmen, så ser vi, at karakteren er betragteligt heroiseret, og at man kunne have gravet lidt dybere i personen og baggrunden. Men uanset hvor meget sandhed der ligger i beretningen, så er det en god og seværdig film. Fire stjerner.

Udgivelsen på BD råber ikke højt. Det audiovisuelle er helt fint, men det er meget skuffende, at der ikke findes noget ekstramateriale!

Karakter
Machine Gun Preacher

Fakta:

  • Release: 20. marts 2012
  • Instruktion: Marc Forster
  • Medvirkende: Gerard Butler, Michelle Monaghan, Nicole Michele Sobchack, Kathy Baker, Michael Shannon, Souleymane Sy Savane
  • Genre: Action
  • Land: USA
  • År: 2011
  • Tid: 2:09 t.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top