Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Olive Kitteridge

HBO

Med prisbelønnede producenter og en imponerende rolleliste har HBO lavet en miniserie, der så afgjort indfrier alle forventninger. Magisk underholdning fra start til slut, som giver smag efter mere.

Publiceret 21/11/2014 - 17:15
Olive Kitteridge
Lorentz Celo

Olive Kitteridge er fortællingen om en tilsyneladende harmonisk og fredelig lilleby i New England, USA. Men under overfladen skjuler der sig en række tragiske forhold og begivenheder, som vi får indblik i gennem den strenge og ustabile, men godhjertede lærer Olive (McDormand). Handlingen strækker sig over en periode på 25 år, hvor vi bl.a. også møder Olives mand, Henry (Jenkins), og deres søn, Christopher (Gallagher).

Miniserien er baseret på Elizabeth Strouts Pulitzer-prisvindende roman af samme navn, manuskriptet er skrevet af Jane Anderson, og serien er instrueret af Lisa Cholodenko (The Kids Are All Right).

Olive Kitteridge er blevet en fabelagtig miniserie, der imponerer stort. Serien er gennemsyret af en konstant uro, og man ved aldrig, hvad man kan forvente, efterhånden som historien skrider frem. Skuespillet er intet mindre end fantastisk, og det lugter af priser til både Frances McDormand og Richard Jenkins. Seks stjerner!

Anmeldereksemplaret er kun en dvd-demo og ikke et færdigt produkt. Vi er dog sikre på, at HBO leverer topkvalitet på både lyd og billede, når Olive Kitteridge kan streames fra den 3. november.

Karakter
Olive Kitteridge

Fakta:

  • Release: 3. november 2014
  • Instruktion: Lisa Cholodenko
  • Medvirkende: Frances McDormand, Richard Jenkins, Bill Murray, John Gallagher Jr., Peter Mullan, Rosemarie DeWitt
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 03:53 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top