Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Thanks for Sharing

Blu-ray anmeldelse

Den Oscar-nominerede Stuart Blumberg har instrueret dette komediedrama om sexafhængighed og menneskelige relationer. Resultatet er okay, selv om filmen af og til mister sit fodfæste.

Publiceret 07/05/2014 - 12:01
Thanks for Sharing
Lorentz Celo

Thanks for Sharing fortæller historien om tre mænd, Adam (Ruffalo), Mike (Robbins) og Neil (Gad), som er meget forskellige, men tilhører den samme støttegruppe for sexafhængige i New York. Adam har levet fem år i cølibat, men får store problemer, da han møder den smukke cheerleader Phoebe (Paltrow). Mike er veteran i gruppen, men har aldrig forsonet sig med sin stofafhængige søn. Neil er en ung læge, der finder løsningen på sine problemer gennem et venskab med den vilde frisør Dede (Pink).

Der er ingen tvivl om, at filmen tager alvorlige temaer op, og den største udfordring for Thanks for Sharing er balancen mellem alvoren og den forløsende komik. Det lykkes fint, selv om filmen indimellem kæmper med at finde sin genre. Blumberg har dog gjort et godt stykke arbejde med at definere, hvilken slags film det er, og undgår store overdrivelser og banal humor.

Skuespillerne gør en fin indsats og er absolut med til at gøre det til seværdig underholdning, der ikke bliver alt for højtråbende. Thanks for Sharing er ikke nogen klassiker, men belønnes uden tøven med fire stjerner.

Det er ikke nogen sensationel udgivelse på Blu-ray. Et rigtig godt billede og et flot lydspor, men der mangler ekstramateriale ud over et kort interview.

Karakter
Thanks for Sharing

Fakta:

  • Release: 26. marts 2014
  • Instruktion: Stuart Blumberg
  • Medvirkende: Mark Ruffalo, Tim Robbins, Gwyneth Paltrow, Josh Gad, Joely Richardson, Alecia Moore (Pink)
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 2012
  • Tid: 1:52 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top