Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: The Conversation

Blu-ray-anmeldelse

Francis Ford Coppola anses af mange for en af de største amerikanske filmskabere i moderne tid og er selvfølgelig mest kendt for Godfather (1972) og Godfather II (1974). De fleste er desværre ikke klar over, at han i perioden mellem disse to klassikere lavede det, der muligvis er hans bedste film.

Publiceret 25/12/2012 - 00:00
The Conversation
Lorentz Celo

The Conversation fortæller historien om den dedikerede katolik og musikelsker Harry Caul (Gene Hackman), der arbejder i San Francisco som aflytter. Han driver sit eget firma og er anderkendt af de bedste i branchen. Under en opgave med at aflytte et ungt par finder Caul ud af, at de muligvis er i livsfare, og hans samvittighed og professionalisme bliver sat på prøve.

I modsætning til Godfather-filmene er The Conversation en smallere lavbudgetfilm, men med enormt meget kvalitet. Hele produktionen er gennemført solid fra det tekniske arbejde med foto, lyd og klip til det flotte manuskript og den stemning, som Coppola skaber. Filmen er melankolsk, forstyrrende og kompleks, samtidig med det er en rigtig godt struktureret og balanceret filmfortælling. The Conversation fik hele tre Oscar-nomineringer for bl.a. bedste film og manuskript, og vandt både Guldpalmerne og Juryens Specialpris i Cannes. Seks stjerner.

Nyudgivelsen på Blu-ray er ypperlig! Lyden er upåklagelig og kommer i både original mono (dts-HD 2.0) og bundsolid master dts-HD 5.1. Billedet er næsten perfekt, og det varierede ekstramateriale er både interessant og informativt. Anbefales på det varmeste!

Karakter
The Conversation

Fakta:

  • Release: 21. november 2012
  • Instruktion: Francis Ford Coppola
  • Medvirkende: Gene Hackman, John Cazale, Frederic Forrest, Cindy Williams, Harrison Ford, Allen Garfield
  • Genre: Thriller
  • Land: USA
  • År: 1974
  • Tid: 1:53 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top