annonse
annonse

MWC 2018 – Huawei annoncerer ny laptop

Huawei startede dette års mobilmesse af med at lancere en laptop. Maskinen er en videreudvikling af sidste års Matebook X, som vi for nyligt har testet.

Den umiddelbart største forskel på forrige model og den kommende Pro, er skærmen.

Den er blevet en tomme større og er blevet berøringsfølsom. Selve skærmformatet er det samme, 3:2. Opløsningen er på 3000 x 2000 og pixeltætheden på 250PPI. Fordi rammen om skærmen er langt smallere er der ikke blevet plads til et webkamera. Dette har Huawei lidt snedigt valgt at gemme i en af tasterne på tastaturet.

Hvor lyden var et fokusområde i den forrige Matebook X, er det også tilfældet i den nye. Der er blevet plads til hele fire højttalere, som Huawei har lavet i samarbejde med Dolby. Det er blevet til et Dolby Atmos Sound System, som ifølge Huawe skulle lyde utrolig godt. Eftersom lyden var ganske hæderlig i den forrige Matebook X, er vi tilbøjelelige til at købe denne påstand.

Selve overfladen af maskinen er naturligvis aluminium, der her er blevet sandblæst, for at give en smuk og blank overflade. De lette materialer gør, at maskinen kun vejer 1,33kg.

Hvad indmaden angår, vil vi kunne vælge imellem tre prædefinerede konfigurationer. Alle indeholder enten Intel Core i5 eller i7-processorer og varrierende mængde ram og lagerplads.

Vi har endnu ikke fået nogen specifik lanceringsdato eller nordiske priser.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-