Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Årets bedste film

Michael Haneke blev sidste år den syvende instruktør i historien, som har vundet Guldpalmen i Cannes to gange. Han topper en fantastisk karriere med Amour, en film, der befæster hans position som en af de allerstørste i faget – en ægte auteur med en triumf af en film, der allerede står som en moderne klassiker.

Skrevet af / 04/12/2013 - 11:13
Årets bedste film

Georges (Jean-Louis Trintignant) og Anne (Emmanuelle Riva) er et gammelt ægtepar i 80-års alderen, der bor sammen i en stor lejlighed i Paris. Begge er højtuddannede, pensionerede musiklærere med fælles respekt og kærlighed for hinanden. Da Anne bliver ramt af et slagtilfælde, bestemmer George sig for at pleje hende i hjemmet, hvilket bliver en stor udfordring for dem begge og det liv, som de har bygget op over mange år.

Amour er et klassisk kammerspil, hvor næsten hele handlingen foregår i lejligheden med næsten kun to skuespillere. Trintignant og Riva imponerer stort, og det er utroligt, at sidstnævnte ikke vandt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle. Ellers er alt ved filmen ren perfektion: Manuskript og instruktion af Haneke, udsøgt billede af Darius Khondji og førsteklasses produktionsdesign.

Amour vandt en Oscar og en Golden Globe for bedste fremmedsprogede film og har skrabet over fyrre andre internationale priser til sig. Sjældent er livet og kærligheden blevet beskrevet så stærkt og smukt uden spor af sentimentalitet eller melodramatiske effekter.

På Blu-ray imponerer Amour også. Selv om ekstramaterialet kun består af en lille halv times bag-om-filmen, så er den vældig flot! Lyden er der lidt eller intet at udsætte på, og billedet er kort og godt særdeles fint!

Læs anmeldelsen her

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top