Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

nyhed

Arven fra Klipsch Heritage

Heritage Theater Bar er en skræddersyet soundbar, som henter inspiration fra gamle Klipsch-kreationer.

Skrevet af / 10/01/2018 - 20:27
Arven fra Klipsch Heritage

Soundbars er praktiske, men de behøver ikke være kedelige. Det ønsker Klipsch at understrege med Heritage Theatre Bar, som har arvet sit udseende fra den klassiske Heritage-serie, hvis første model blev udviklet allerede i 1946!

Soundbaren bliver håndlavet i Hope, Arkansas, med både lokale og importerede komponenter. Kabinettet er klassisk og stilfuldt møbelhåndværk, og vi loves en kraftfuld lydoplevelse i et format, der kan skræddersys til næsten enhver tv-størrelse.

Heritage Theatre Bar er designet til dem, der ikke ønsker en “grim pakkeløsning i plastic”. Frontstoffet er fastgjort med magneter, for at højttaleren kan tage sig bedst muligt ud, når fronten er taget af. Tilkoblingerne er tilgængelige fra forsiden, så højttaleren kan monteres på væggen, inden kablerne tilsluttes. Vægbeslag medfølger.

Klipsch Heritage Theatre Bar laves på bestilling og kan tilpasses til at matche din tv-størrelse perfekt – fra 54″ og op til 80″! Du kan også vælge imellem forskellige træfinerer og farver på frontstoffet.

Klipsch Heritage Theatre Bar kan bestilles efter størrelsen på dit tv. Foto: Klipsch

 

Fede oplevelser
Vi loves fede hjemmebiografoplevelser takket være lydkomponenter af høj kvalitet i en venstre/center/højre-konfiguration (LCR), som skal give en klar og kraftig dialog i midten, imens sidehøjttalerne har fuld kontrol over stereolyden.

Soundbaren er passiv, så du kan selv vælge forstærkeren. Det betyder også, at det ikke har nogen indbygget digital lydbehandling og surround-sound simulering. Men det ligger lige for at kombinere soundbaren med et par baghøjttalere efter eget valg. For eksempel et par Klipsch RP-240S. Eller hvad med at gå hele vejen med et sæt Heresy III. Selvom en soundbar næppe vil være det nærliggende valg i det tilfælde.

På sidste års CES afsløredes en 15-tommers Heritage Sub, som siden er blevet sat i produktion. Den kunne være en nærliggende makker.

Vi har ingen pris på soundbaren, som kommer i udgangen af 2018, men den bliver næppe helt billig.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

0
Scroll to Top