Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

BeoLab 90 er i huset!

Vi har modtaget Bang & Olufsens nye flagskibshøjttaler til test.

Skrevet af / 22/08/2016 - 16:01
BeoLab 90 er i huset!
Foto: Bang & Olufsen
FLERHOVEDET MONSTER: BeoLab 90 indeholder 18 højttalerenheder (syv diskanthøjttalere, syv mellemtoner og fire basenheder) samt et tilsvarende antal forstærkere og D/A-konvertere. Det handler om at kontrollere spredningen af lyden i alle retninger. Foto: Bang & Olufsen

Bang & Olufsens jubilæumshøjttaler BeoLab 90 blev lanceret i oktober 2015 i forbindelse med B&O’s 90-års jubilæum. Vi havde allerede på forhånd været i Struer og smuglyttet til den. Men det er først nu, næsten et år senere, vi har fået mulighed for at teste dem.

Den første produktionseksemplarer blev nemlig revet væk af ivrige B&O fans over hele verden, som ikke lod sig distrahere af en prisseddel på 250.000 kroner – stykket! Nogle kunder skal endda have bestilt flere sæt for at kunne bruge dem til surround …

Lad det være sagt med det samme: BeoLab 90 er en uhyre af en højttaler! De leveres stykvis på hver sin palle, og de vejer lidt over 140 kg med emballage. Du kan tro, vi er glade for, at B&O også tilbyder levering og opsætning! At få disse kolosser i hus er ingen spøg!

TUNGE LØFT: Teknikere fra Bang & Olufsen Oslo Vest i aktion. BeoLab 90 levers med egne beslag til løftestropper og bærehåndtag at flytte højttalerne med. Foto: Audun Hage, Lyd & Billede
TUNGE LØFT: Teknikere fra Bang & Olufsen Oslo Vest i aktion. BeoLab 90 leveres med egne beslag til løftestropper og bærehåndtag at flytte højttalerne med.
Foto: Audun Hage, Lyd & Billede

 

TRANG PLADS: Tre mand plus en højttaler kunne kun lige akurat være i elevatoren. Foto: Audun Hage, Lyd & Billede
TRANG PLADS: Tre mand plus en højttaler kunne kun lige akurat være i elevatoren. Foto: Audun Hage, Lyd & Billede

I modsætning til vores sædvanlige testlokale, som har en mere afdæmpet akustik, har vi valgt at teste BeoLab 90 i en normal stue. Pointen med højttalernes avancerede rumkorrektion er netop at tackle udfordrende akustiske miljøer.

TRILLES PÅ PLADS: Denne specialdesignede vogn bruges til præcis placering af højttalerne. Når du har fundet den korrekte position og vinkel, løsner man bare boltene, og sænker højttalerne ned på gulvet. Smart! Foto: Audun Hage, Lyd & Billede
TRILLES PÅ PLADS: Denne specialdesignede vogn bruges til præcis placering af højttalerne. Når du har fundet den korrekte position og vinkel, løsner man bare boltene, og sænker højttalerne ned på gulvet. Smart! Foto: Audun Hage, Lyd & Billede
VI KOMMER IKKE MED FRED: Højttalerne er færdigjusterede. Vi formoder, at mange potentielle BeoLab 90-kunder nok har bedre plads til disse kolosser. Foto: Audun Hage, Lyd & Billede
VI KOMMER IKKE MED FRED: Højttalerne er færdigjusterede. Vi formoder, at mange potentielle BeoLab 90-kunder nok har bedre plads til disse kolosser. Foto: Audun Hage, Lyd & Billede

Med højttalerne på plads i stuen var der (efter en pause) tid til opsætning. B&O har lånt os et BeoVision 11-tv som kontrolcenter for anlægget, men de kan som udgangspunkt bruges med enhver lydkilde. BeoLab 90 har både digital (SPDIF, optisk) og analog (RCA, XLR og B&O Powerlink) lydindgange, samt trådløs WISA-tilkobling, og kan styres med app eller fjernbetjening. Vi kommer til at teste med forskellige lydkilder, efterhånden som vi lærer højttalerne bedre at kende.

Opsætning og rumkorrektion
I modsætning til den fysiske del gik indjusteringen relativt smertefrit. Her fik vi god hjælp af Geoff Martin, der har spillet en central rolle i udviklingen af højttalerne sammen med resten af B&O-teamet. Vi opfordrer alle til at tage et kig på hans blog for mere info om BeoLab 90 og lyd i almindelighed!

B&O havde til lejligheden fløjet deres egen Tonemester, Geoff Martin ind for at foretage finjusteringen af højttalere. Foto: Audun Hage, Lyd & Billede
B&O havde til lejligheden fløjet deres egen Tonemester, Geoff Martin ind for at foretage finjusteringen af højttalere til lytterummet.
Foto: Audun Hage, Lyd & Billede

Indstillingen af BeoLab 90 er ikke så forskellig fra den, vi kender fra surroundreceivere med målemikrofon og testsignaler – bare langt mere avanceret. BeoLab 90 bruger nemlig måledataen på flere måder – ikke kun til at korrigere frekvensgangen, men også til at kontrollere, hvordan lyden spredes i rummet – den såkaldte Beam Width Control. Det er mere end bare tomme ord: BeoLab bruger hele 18 højttalerenheder, forstærkere, DAC’er og DSP’er for at opnå det. Imens lyden fra forsiden af højttaleren sendes direkte mod lytteren, arbejder de andre enheder på at udligne lyden fra bagvæg og sidevægge. Dermed reduceres de uønskede refleksioner, som kan farve lyden.

BeoLab 90 har et meget specielt design, med alle 18 enheder spredt over hele højttaleren. Målet er at have fuldstændig kontrol over spredningen af lyden i rummet, forklarer Geoff Martin. Foto: Audun Hage, Lyd & Billede
BeoLab 90 har et meget specielt design, med alle 18 enheder spredt over hele højttaleren. Målet er at have fuldstændig kontrol over spredningen af lyden i rummet, forklarer Geoff Martin. Foto: Audun Hage, Lyd & Billede

BeoLab 90 i øjeblikket 3 forskellige lyttescenarier med forskellig spredning: Narrow, Wide og Omni. Narrow er skræddersyet til at give den bedste lyd i midten af sofaen – den såkaldte sweet spot – og giver omkring 45 graders spredning. “Wide” er lidt bredere indstilling, der spreder lyden 180 grader, for at give bedre lyd til flere siddepladser. Omni er en såkaldt party mode med 360 graders spredning og fuld punch i alle retninger. Disse kan styres med mobil og tablet via iOS-app’en til BeoLab 90.

Vi ser frem til at fortælle mere om lytte indtryk og erfaringer i en grundig test af højttalerne. Men den kommer senere – nu skal der spilles musik!

Læs også: BeoLab 90 – banebrydende højttaler fra B&O

Takket til folkene fra Bang & Olufsen Oslo Vest for hjælp med installationen.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

Et kig ind i Harmans helligste

Rauna er tilbage

Engelsk legende vender tilbage efter 63 år

PMC lancerer aktive højttalere

KEF viser muskler med nye subwoofere

Bordhøjttalere med lydtryk

Spændende gulvmodel fra Revival Audio

0
Scroll to Top