Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Denon er på high-end-banen igen

Med indbygget DAC og dyre komponenter vil Denon lege med i den tunge ende igen.

Skrevet af / 23/02/2016 - 17:30
Denon er på high-end-banen igen

Det er måske ikke alle, der husker det. Men Denon har en lang og stolt tradition for high-end-hi-fi. I den analoge tidsalder skabte de fantastiske forstærkere, kassettebåndoptagere, pladespillere og højttalere. Senere lavede de cd-afspillere med fornem teknik, og det japanske marked er så priviligeret, at man her har adgang til det bedste fra Denon.

Helt så heldige har vi ikke været, men måske den nye PMA-2500NE kan lave om på dette.

Foto: Denon
Foto: Denon

Den integrerede stereoforstærker har indbygget højtopløst DAC og Denon ultra-high-current-MOS-FET (udgangstransistorer), så der er tænkt på både analoge og digitale lydkilder.

Print og komponenter er afskærmede og opbygget i moduler, der er mekanisk dæmpede for lavest mulig interferens og støj. Forstærkeren har to transformatorer, der leverer strøm til effekttrinets to kanaler.

Foto: Denon
Foto: Denon

Forstærkerens indbyggede DAC arbejder med 384 kHz og 32-bit, og understøtter DSD-filer op til 11,2 MHz. Den er med andre orde temmelig fremtidssikret, og afspiller alt fra MP3 til højtopløste musikfiler.

Som man kan se på billedet af bagsiden, har den flere digitale indgange, men der er også analoge indgange, herunder pladespillerindgang til MM- og MC-pickup’er.

Foto: Denon
Foto: Denon

Forstærkeren leverer 2 x 80 W i 8 ohms belastning og 160 W i 4 ohm. Og Denons forstærkere har ikke tradition for at lide af åndenød på grund af ringe effekt.

En af de nærmeste konkurrenter er Hegels fine H160, som også har indbygget DAC. Den har vi også testet.

Foto: Denon)
Foto: Denon)

Samtidig med forstærkeren kommer Denon også med en ny SACD-afspiller, DCD-2500NE. Det spiller cd’er og SACD’er, og understøtter DSD filer (2,8 MHz / 5,6 MHz), samt afspilning af brændte cd’er med musikfiler op til 192 kHz/24 bit.

Jeg tror minsandten, at det er på tide at bestille et eksemplar til test…

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

Noget helt særligt til din pladesamling

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top