Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Google lancerer mobilen Pixel

Googles første helt egne mobil bliver den første til at få nye tjenester og nyt tilbehør.

Skrevet af / 05/10/2016 - 09:26
Google lancerer mobilen Pixel

Den første afsløring på Googles pressekonference tirsdag aften var også den mindst overraskende. Nemlig de nye telefoner, som der har gået rygter om på nettet.

Læs om de andre ting, Google lancerede tirsdag.

For første gang blev navnet ikke Nexus, men Pixel. En af grundene er, at Google  nu tager mere kontrol over hardwareudviklingen, og ikke længere tillader en producent at have sit logo på ryggen, som vi tidligere har set det på Nexus 6P (Huawei) og Nexus 5X (LG). Ifølge Google er årsagen til dette, at den næste store revolution vil finde sted i mødet mellem hardware og software i form af kunstig intelligens. Man mener derfor, at hardware og software skal designes sammen.

Pixel fås i størrelserne L og XL. Foto: Google
Pixel fås i størrelserne L og XL. Foto: Google

Pixel kommer i en 5″ og en 5,5″ version. Som sædvanlig er telefonerne spækket med den nyeste teknologi indeni, som den seneste Snapdragon-processor, højtopløst AMOLED-skærm, fingeraftrykslæser, store batterier og hurtig opladning via USB-C. Den er svagt kileformet for at passe i hånden, og den har ingen strittende kameraoptik. Google understregede fem centrale punkter med Pixel:

Integrationen med Google Assistant blev demonstreret udførligt. Foto: Google
Integrationen med Google Assistant blev demonstreret udførligt. Foto: Google
  1. Talestyringen Google Assistant lanceres først på pixel. Det kan ikke blot lave websøgninger, men også integreres med med andre tjenester.
  2. Et rigtig godt kamera med “smart burst”, der udvælger det bedste billede fra en serie, HDR+, som kombinerer flere billeder med forskellig eksponering, og dertil en fremragende ydelse.
  3. Gratis ubegrænset lagring af billeder og video i fuld opløsning i cloudtjenesten Google Foto.
  4. Videoopkald via Google Duo til både Android- og iOS-brugere.
  5. Den er den første telefon, der er forberedt til Googles platform for Virtual Reality, VR Daydream
Pixels kamera siges at være virkelig godt. Foto: Google
Pixels kamera siges at være virkelig godt. Foto: Google

Mobilen skal desuden kunne lynoplades til syv timers ekstra brug på bare 15 minutter. Der er også indbygget en guide til at overføre indhold fra ens tidligere Android-mobil eller iPhone.

Pixel kommer i tre farver. Foto: Google
Pixel kommer i tre farver. Foto: Google
  • Operativsystem: Android 7.1 Nougat
  • Skærm: 5″ AMOLED 1.080 x 1.920 (441 ppi) eller 5,5″ AMOLED 1.440 x 2.560 (534 ppi)
  • Processor: 2,15 GHz quadcore Snapdragon 821
  • Hukommelse: 4 GB / 32-128 GB + 256 GB micro SD
  • Kamera: 12 Mp F2.0 + 8 Mp F2.0
  • Trådløst: Wifi ac, BT 4.2, NFC
  • Dimensioner: 144 x 70 x 8,6 mm, 143 gram eller 155 x 76 x 8,6 mm, 168 g
  • Batteri: 2.770 mAh eller 3.450 mAh

De fås fra i dag i engelsktalende lande, samt i Tyskland. Pris fra USD 649.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top