Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

High-end-kompakt fra Casio

Casio kan lave andet end ure og lommeregnere. Nu kommer de med et nydeligt kompaktkamera i prof-klassen med seriøse specifikationer.

Skrevet af / 18/11/2013 - 12:37
High-end-kompakt fra Casio

Casio har længe været storleverandør af kompaktkameraer, men nu, hvor bunden er faldet ud af det marked, må man tænke nyt. Casios svar er Exilim EX-10. Et kamera i kompaktklasssen for kræsne entusiaster, som gerne selv vil skrue og pille.

Kameraet har blandt andet fået en velvoksen 12 megapixel-billedsensor. Det anbringer kameraet i samme klasse som Panasonic Lumix LX7 og Nikon P7800.

EX-10-topside

Store drejeknapper og genvejsknapper til de primære funktioner er lige præcis, hvad entusiastene efterspørger. Objektivet dækker 28-112 mm med meget flot lysstyrke på f1,8-2,5, og der er en ring til blændeindstilling inderst på objektivet. Billederne kan naturligvis lagres i RAW-format til senere efterbehandling, og kameraet har i pagt med tidens krav indbygget Wi-Fi til trådløs overførsel af billeder.

EX-10-screen

EX-10 har også en unik funktion for varieret eksponering, kaldet bracketing. Den lagrer op til ni billeder, som man kan vælge imellem. På den måde får man valgmulighed mellem forskellige fokus, blændeåbning, hvidbalance, eksponering og mere til.

På bagsiden findes en 3,5-tommers vipbar tochskærm med 0,9 megapixel opløsning.

Af andre interessante oplysninger kan nævnes, at batteritiden er opgivet til imponerende 455 eksponeringer, og korteste lukketid er respektable 1/4000 s. Mens maksimal lukketid er 250 sekunder.

Pris og tilgængelighed kender vi endnu ikke.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

0
Lyd & Billede
Scroll to Top