Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Hjemmebiograf i “to-go”-udgave

BenQ's nye GS1-projektor er let nok til have den med på campingturen, og robust nok til at blive brugt udendørs i regnvejr.

Skrevet af / 23/06/2016 - 16:03
Hjemmebiograf i “to-go”-udgave

Ferietid er familietid. Og den kan for eksempel bruges på en campingtur. Men hvad laver man, når dagens seværdigheder er besøgt, og alle fjerboldene er blevet skudt væk? Hvis du ikke gider bruge alle ferieaftenerne på kortspil, har BenQ et forslag: Se en film i den medbragte hjemmebiograf!

Med det sammenfoldelige lærred kan man få en 60" skærm i campingvognen - eller i teltet. Foto: BenQ
Med det sammenfoldelige lærred kan man få en 60″ skærm i campingvognen – eller i teltet. Foto: BenQ

BenQ GS1 er en videoprojektor i miniformat, som er kompakt og let nok til, at den kan være i feriebagagen. Projektoren vejer 970 gram med batteri, der rækker til tre times film. Projektoren er LED-baseret, hvilket dels betyder lavt strømforbrug, dels en levetid på “pæren” på op til 30.000 timer.

Der er indbygget højttaler, men projektoren kan også streame lyden til en ekstern Bluetooth-højttaler. Videosignalet kan komme fra enten HDMI, wi-fi, USB eller et micro-SD-kort.

Filmhygge ved lejrbålet
Biografoplevelser i den frie natur er en tanke, man lige skal vænne sig til. Men på den anden side kan popcorn godt poppes over et lejrbål. Mere realistisk er det dog nok at brug den i villateltet eller campingvognen, hvor et ekstra kg bagage ikke er noget problem, men hvor der stadig ikke er plads til en stor, fastmonteret skærm.

Vi fik projektoren præsenteret, både i en autocamper og i en (indendørs) teltlejr. Med 300 lumen lysstyrke skal man undgå sol, men det behøver ikke at være helt mørkt for at få et brugbart billede.

Hvordan den lillebitte projektor klarer sig i praksis, vil en felttest vise. Vi har bestilt et eksemplar til test.

Fakta – BenQ SG1
Opløsning: 1.280 x 720
Lysstyrke: 300 ANSI Lumen
Kontrast: 100.00:1
Billedstørrelse: 30″-200″
Indgange: HDMI, USB 2.0, USB 2.0, micro-SD, Wi-Fi
Udgange: Audio out (3,5 mm stereo-minijack), Bluetooth 4.0
Filformater: AVI, DIVX, MPG, JPG, BMP, SRT, SMI, MP3, AAC, WAV, PDF, PPT, XLS, DOC
Stænkttæt
Dimensioner (BxHxD): 14,6 x 13,9 x 6,6 cm inkl batteripakke, 970 g

Med det medfølgende gummiovertræk bliver projektoren stænktæt. Foto: BenQ
Med det medfølgende gummiovertræk bliver projektoren stænktæt. Foto: BenQ

BenQ GS1 kommer til salg i tredje kvartal. Prisen bliver EUR 599 for projektoren alene eller EUR 649 inklusiv et sammenfoldeligt projektionslærred på 60″.

BenQ GS1 blev præsenteret ved en campingmesse i Bad Griesbach i Tyskland. Turen og opholdet var betalt af BenQ.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Marshall rocker videre

Du kan ikke købe den herhjemme

Mere prisvenlig hjemmebiograf fra Pioneer

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

0
Lyd & Billede
Scroll to Top