Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Hotte tv-nyheder fra Panasonic

Her er sidste nyt om Panasonics tv-modeller for 2016.

Skrevet af / 01/03/2016 - 08:21
Hotte tv-nyheder fra Panasonic

Panasonic kan se tilbage på en række meget roste og prisbelønnede tv’er. Årets modeludvalg er blevet opgraderet til at udnytte de seneste innovationer på billedfronten, nærmere bestemt 4K-opløsning i HDR-kvalitet.

Foto: Panasonic
Foto: Panasonic

HDR (High Dynamic Range) er et begreb, du kommer til at høre en masse om i 2016. Det er en videreudvikling af den nuværende Ultra-HD-video-standard, hvor man bibeholder opløsningen (3.840 x 2.160 pixels), men udvider antallet af farvenuancer og gråtoner, hvilket giver en reel opgradering af kontrast og lysstyrke – i en sådan grad, at du kan blive blændet! Vi taler om topmoderne videoteknologi, som vil være en del af den nye Ultra HD Blu-ray-standard, og som på sigt også vil blive brugt af streamingtjenester som YouTube, Netflix og Amazon.

Vi så de første tilløb til teknikken allerede i 2014-2015, men i år er kravene til HDR-kompatible tv blevet formaliseret, og der vil komme flere tv-modeller, der understøtter HDR. Panasonic bruger teknikken i flere af sine nye 2016-modeller.

Fra LCD til OLED – og ​​tilbage igen
Trofaste læsere vil sikkert erindre, at Panasonic flirtede med OLED-teknologi tilbage i 2015. Flagskibet Viera TX-65CZ950 leverede billeder i referenceklasse, men prisen var desværre også i særklasse!

Interessant nok har Panasonic nu valgt at vende tilbage til LCD-teknologien på dette års topmodel, Viera 65DX900. Grunden til dette kan være, at de ønsker at være i stand til at gengive HDR-video med fuld lysstyrke (1.000+ nits), og måske samtidig at presse prisen ned på et mere behageligt niveau. Det nytter jo ikke noget at have det bedste tv, hvis ingen køber det!

DX900

Foto: Panasonic
Panasonic TX-65DX900. Foto: Panasonic

Den nye LCD-topmodel DX900 bruger en helt ny og finmasket “honeycomb” LED-baggrundsbelysning. Lysdiooderne bag panelet er opdelt i 500 individuelle zoner på en måde, der reducerer krydsbelysning fra fra zone til zone. Dette skulle reducere den typiske glorieeffekt, vi forbinder med bagbelyste LED-skærme. Lysstyrken er ekstra høj, og farvespektret er bredt, takket være et 10-bits billedpanel med hvid fosforteknik.

DX900 baggrundsbelysning er opdelt i diskrete zoner for at forhindre lysblødning. Foto: Panasonic
DX900’s bagbelysning er opdelt i afgrænsede zoner for at forhindre lysblødning. Foto: Panasonic

DX900 er i stand til at levere mere end 1.100 nits lysstyrke, og ikke nok med det: Panasonic hævder, at det vil opretholde denne lysstyrke over et større skærmareal end andre producenter. DX900 er faktisk en af ​​de første officielt godkendte “Ultra HD premium-tv”-modeller klar til visning af HDR-videoindhold. Ligesom tidligere topmodeller er den også THX-certificeret.

Vi fik et smugkig på Panasonics nye flagskib under CES i Las Vegas og blev imponerede af, hvad vi så.

Viera DX900 kommer i 58 “og 65”. Men Panasonic har givetvis mere i ærmet i det kommende tv-år.

DX800

Panasonic TX-58DX800E. Foto: Panasonic
Panasonic TX-58DX800E. Foto: Panasonic

800-serien fra Panasonic er som hidtil en højt specificeret serie, der på flere punkter kan sammenlignes med topmodellerne. Undtagelsen ligger i billedpanelet, hvor dyr LED-baggrundsbelysning erstattes af en enklere kant-LED-variant. DX800 er derfor ikke i stand til at levere lige så høj kontrast og sortniveau, men er stadig et THX-godkendt, HDR-kompatibelt tv med opjusteret lysstyrke i forhold til standardmodellerne. Som man kan se, adskiller DX800 sig også i design, med soundbar, som nærmest svæver under skærmen.
DX800 kommer i 58 “og 50”.

DX780

Panasonic TX-65DX780. Foto: Panasonic
Panasonic TX-65DX780. Foto: Panasonic

Viera DX780 er en ny mellemklassemodel, som kombinerer en række af egenskaberne i DX800 med et mere traditionelt design. Herunder et Super Bright Panel med øget lysstyrke. Leveres i 65″, 58″ og 50″.

DX700
Her er efterfølgeren til sidste års økonomiske og prisbelønnede modelserie. DX700-serien byder på et opgraderet billedpanel med bredere farveområde (10 bit) og kant-LED-teknik med forbedret lokal dimming.
DX700 kommer i 58 “, 50″ og 40”.

Lyd & Billede deltager Panasonic Convention denne uge, og bringer flere opdateringer derfra.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TCL's 163" X11H demonstreret i Kina

Nu kender vi priserne på årets nye OLED-TV fra LG

Her er Sonys nye TV-modeller for 2024

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

Nu i butikkerne: TCL X955-serien

0
Lyd & Billede
Scroll to Top