Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

iPod-udvikler vil redde Google Glass

Det er måske for tidligt at stemple Google Glass som en komplet fiasko.

Skrevet af / 21/08/2015 - 10:56
iPod-udvikler vil redde Google Glass

Der var ingen grænser for hypen, da Googles teknologibrille først blev annonceret i april 2012. En brille, der gav udvidet information om omgivelserne, direkte på øjet. Alle ville have den. Eller de troede i hvert fald, at de ønskede at have den. For da Google Glass endelig blev tilgængelig for offentligheden i maj 2014, døde interessen. Om det var prisen på omkring 10.000 kroner, der var problemet, eller det at brillerne blev forbudt på mange offentlige steder på grund af bekymringer for privatlivets fred (den havde indbygget foto- og videokamera, samt internetforbindelse), eller om de bare så en tand for nørdede ud, er ikke godt at sige. Det eneste, der er sikkert, er, at Google i januar i år trak prototypen væk fra markedet med den besked, at den var nu klar til klar til blive opgraderet fra forsøgsstadiet. Og siden har ingen hørt noget til Google Glass.

Alle er gået ud fra, at Google Glass-projektet var skrinlagt. Men der må vi tro om igen, for Glass-projektet er i stedet blevet udskilt i en selvstændig afdeling under Tony Fadell, som havde en hovedrolle i udviklingen af ​​Apples to største succeser – nemlig iPod og iPhone.

Jeg kan huske, hvordan det var, da vi lavede iPod og iPhone. Jeg tror, ​​dette her kan blive lige så vigtigt. Men det vil tage tid at få det gjort helt rigtigt,” sagde Tony Fadell i et interview med BBC tidligere på sommeren.

Når chefudvikleren af iPod og iPhone siger, at han tror på Google Glass, er det måske på sin plads at lytte. Han hævder desuden, at han ikke bare fik smidt projektet i hovedet, men selv tilbød at videreudvikle brillen, fordi han havde troen på den.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Styr computeren med hjernen

Solpaneler i øjnene?

Googles AI fantaserer sig frem til spil

Ny AI udfordrer GPT-4

Google lancerer mini-AI

Kinas supercomputer slår rekord

AI-generator skaber realistiske videoer

ChatGPT får hukommelse - som kan slås fra

Kan dette pandebånd kontrollere drømme?

Googles chatbot skifter navn til Gemini

ISS modtager opgraderet computer

Nu bliver Googles AI meget klogere - på dansk!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top