Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

nyhed

Julegavetips

I år skal det være hårde pakker, og de skal køre på strøm.

Skrevet af / 01/12/2017 - 14:49
Julegavetips

1.

Olympus Tough TG-5, robustkamera

Camera, action!

Vandtæt kamera, der kan tåle nogle tæsk.

(Foto: Producent)

Et kamera, der kan tåle hårdhændet behandling og er vandtæt, tigger om at blive brugt. Olympus’ mest hårdføre kamera kan dykkes med, smides med, klemmes på og udsættes for frost, og stadig levere glimrende fotos og 4K-video. Et kamera til aktive mennesker, som har brug for noget bedre og mere robust end mobilen.

 

Pris: 3.799 kr.

Web: olympus.dk

 

 

2.

Samsung UBD-M9500, 4K Blu-ray-afspiller

Til film-entusiasten

Blu-ray eller streaming? Med Samsungs afspiller får du i både pose og sæk.

(Foto: Producent)

Selv om streaming-tjenesterne bliver stadig bedre, er der nogle film, der bare skal ses med optimal lyd- og billedkvalitet. Samsungs afspiller understøtter alle kendte formater (inklusive 4K Blu-ray) og har desuden en række streaming-apps om bord. Perfekt gave til en, der er bidt af en gal filmnørd og vil have den bedste kvalitet!

 

Pris: 3.499 kr.

Web: samsung.com/dk

 

3.

Geneva Touring XS, bærbar højttaler

Minihøjttaler med bas

Den ser ikke ud af meget, men den lyder forbløffende fedt.

(Foto: Producent)

Den lille Touring-højttaler kan spille 20 timer på en opladning og er smart at have med på tur. Den adskiller sig fra konkurrenterne med opsigtsvækkende basrespons og kan spille højere end noget andet, vi har prøvet i samme størrelse. Fås i fire farver og er hver en krone værd.

 

Pris: 1.290 kr.

Web: dk.genevalab.com

 

4.

Ruark R1 Mk3, DAB+ radio

Gennemført radio

En lille vellydende radio.

(Foto: Producent)

Denne lille Ruark-radio har bedre lyd end de fleste DAB-radioer. Den har også FM-radio og Bluetooth, så hele familien kan høre det, de gerne vil. Radioen fås i flere farver, og byggekvaliteten er klart over standard. Det bedste valg, hvis gaven er til en, der er kræsen med lyd.

 

Pris: 2.199 kr.

Web: jk-selection.dk

 

 

5.

AudioQuest DragonFly Black, USB-DAC

Mikro-DAC

Stik den i din laptop og få bedre lyd.

(Foto: Producent)

DragonFly Black er en fuldgyldig digitalkonverter, der løfter lyden til nye højder. Plug den i USB-porten og tag et par gode hørebøffer på. Den forbedrer lyden fra Spotify og Tidal så meget, at du bør købe to – en til dig selv og en som gave til en, du holder af (der går op i lydkvalitet).

 

Pris: 749 kr.

Web: hifiklubben.dk

 

6.

GoPro Hero6 Black, actionkamera

Actionstjerne er blevet endnu bedre

GoPro Hero6 Black har endnu flere funktioner og giver bedre billeder.

(Foto: Producent)

Fang de vilde vover på film! Endelig et GoPro-kamera, der kan filme i 4K-opløsning med 60 billeder i sekundet! Og med digital billedstabilisering, som giver glattere og mere jævne bevægelser. Optag i super-slowmotion (240 fps) med Full HD-kvalitet, og redigér supernemt med Quik-app’en. Alt i alt et svedigt kamera, der kan fæstnes overalt (næsten).

 

Pris: 4.499 kr.

Web: response-nordic.com

 

7.

Sony WH-1000XM2, trådløse hovedtelefoner med støjreduktion

Perfektioneret støjreduktion

Her er de bedste trådløse støjdæmpende hovedtelefoner, vi kender.

(Foto: Producent)

Med WH-1000XM2 har Sony givet os markedets bedste støjreduktion. Kombinér det med noget af det bedste lyd, vi har hørt fra støjdæmpende hovedtelefoner, plus høj bærekomfort og markedets bedste batterilevetid, og vi må bare tage hatten af og udråbe Sony til den nye konge af støjfri. Den perfekte splejsegave!

 

Pris: 2.999 kr.

Web: sony.dk

 

8.

Yamaha WXAD-10, lydkilde med multirum

Nyt liv til dit trofaste anlæg

Denne lille dims giver dit lydanlæg multirumsfunktion med MusicCast.

(Foto: Producent)

Du behøver ikke at udskifte dit hi-fi-anlæg for at få trådløs musikafspilning og multirumsfunktionalitet. Alt, hvad du behøver, er Yamaha WXAD-10. Med den får du MusicCast, som er et af markedets bedste multirumssystemer. Ovenikøbet har den både AirPlay og Bluetooth, så alle kan streame trådløst fra mobilen.

 

Pris: 1.190 kr.

Web: dk.yamaha.com

 

9.

Beyerdynamic Impacto Essential, bærbar hovedtelefon-DAC

Mere kraft på farten

Få bedre og kraftigere lyd i dine hovedtelefoner.

(Foto: Producent)

Beyerdynamic Impacto er ikke som andre bærbare DAC’er. Den erstatter nemlig dit hovedtelefonkabel og kobles direkte til de to ørekopper. Det forudsætter dog, at kablet er udskifteligt og forbundet til ørekopperne med 3,5 mm eller Mini XLR-stik. Det er det kun nogle få high-end hovedtelefoner, der er, bl.a. nogle af Beyerdynamics egne. Impacto fungerer med Android og pc, men ikke iOS.

 

Pris: 2.500 kr.

Web: dk.eetgroup.com

 

10.

Sonos One, bærbar højttaler

Stemmestyret højttaler

Sonos One spiller musik på kommando. Den perfekte julegave til lydfrelste tech-nørder!

(Foto: Producent)

Sonos, som er kendt for deres smarte multirumssystemer, lancerede for nylig deres første højttaler med stemmestyring. Sonos One ligner Play:1 af ydre, men er helt ny. Den understøtter Apple AirPlay 2 og er forberedt til de stemmeaktiverede tjenester Amazon Alexa og Google Assistant, når de lanceres på det nordiske marked. Afgjort noget at se frem til!

 

Pris: 1.699 kr.

Web: sonos.com

 

11.

LG OLED55B7V, OLED-tv

Lækkert OLED-tv

Nyt tv til jul? Her er det bedste valg.

(Foto: Producent)

Det er nok ikke alle, der har råd til et nyt tv til jul, men hvis du endelig skal rive dig, er denne 4K OLED-skærm fra LG noget af det vildeste – perfekt til både gamle travere og nye HDR-film. Lækkert design, udsøgt billedkvalitet og mange smarte funktioner gør det til en julegave, som hele familien vil elske.

 

Pris: 13.999 kr.

Web: lg.com/dk

 

12.

Samsung HW-MS660, soundbar

Bedre tv-lyd

Er lyden fra fladskærmen flad? Så er denne soundbar fra Samsung sagen.

(Foto: Producent)

Moderne tv’er har ikke plads til ordentlige højttalere og er derfor plaget af indelukket og anæmisk lyd. En soundbar er den rigtige medicin, når du vil have mere gang i film og musik. Samsung har lavet en model, der spiller meget klart og rent, og som fås med trådløs subwoofer for dem, der vil have endnu mere bas.

 

Pris: 3.990 kr.

Web: samsung.com/dk

 

13.

Anki Cozmo, robot

Pixar i levende live

Anki har hevet Pixar ind over deres seneste robot. Det var et klogt træk.

(Foto: Producent)

Ingen robotter er så charmerende som Cozmo. Inspirationen fra Pixars Wall-E er tydelig. Cozmos “øjne” er ganske betagende. I pakken medfølger tre terninger, som Cozmo kan lege med. De lyser i toppen, så han kan genkende dem – og dig – via sit indbyggede kamera.

 

Pris: 1.950 kr.

Web: anki.com/en-ca/cozmo

 

14.

Super Nintendo Classic Mini, spilkonsol

90’erne er tilbage

Super Nintendo’en var noget af det hotteste i 90’erne. Nu er den tilbage!

(Foto: Producent)

Super Nintendo havde føringen over Sega Mega Drive, ikke mindst pga. sit stærke spilkatalog. Nu er den tilbage i retro-format med 21 af de bedste spil. Controllerne ligner sig selv, og oplevelsen er den samme. Det er retro-magi, når det er bedst. Lad os håbe, at Nintendo har produceret nok denne gang!

 

Pris: 2.299 kr.

Web: nintendo.com

 

15.

Logitech MX Sound, pc-højttalere

Bluetooth på skrivebordet

Logitechs seneste computerhøjttalere cutter kablerne.

(Foto: Producent)

Trods en rimelig pris overrasker MX Sound fra Logitech med smarte funktioner. Stereohøjttalerne kan tilsluttes både kablet og trådløst via Bluetooth. Der er ingen synlige knapper, og først når du fører hånden hen foran den højre højttaler, lyser de berøringsvenlige knapper op bag frontstoffet.

 

Pris: 849 kr.

Web: logitech.com

 

16.

Microsoft Xbox One X, spilkonsol

Xbox One på steroider

Microsoft VIL have førertrøjen og får det med Project Scorpio.

(Foto: Producent)

Microsoft lover ægte 4K-opløsning med 60 billeder i sekundet. Det ser bragende flot ud, hvis du altså har et 4K-tv, der kan udnytte den højere opløsning og bedre farvegengivelse. Prisen er i den høje ende, men det må man tage med, hvis man vil have det bedste af det bedste.

 

Pris: 3.999 kr.

Web: xbox.com

 

17.

Belkin Boost Up, oplader

Oplad mobilen trådløst

Praktisk Qi-oplader, der understøtter Apples nye hurtigopladning.

(Foto: Producent)

Mens vi venter på Apples egne opladere, er Belkins Qi-oplader en af de få, der allerede er forberedt til hurtigopladning med iPhone 8 og iPhone X. Selvfølgelig kan man også oplade andre mobiler, der understøtter Qi, såsom Samsung Galaxy Note 8 og S-serien. Den virker også gennem et almindeligt mobil-cover.

 

Pris: 649 kr.

Web: belkin.com

 

 

18.

Pioneer Rayz Plus, hørepropper

Lad og lyt til iPhone

Smarte støjreducerende hørepropper med god lydkvalitet.

(Foto: Producent)

Ulempen ved Lightning-høretelefoner er normalt, at man ikke kan lade dem op samtidig, men det har Pioneer nu løst med et ladestik på ledningen. Støjreduktionen kan kalibreres efter omgivelserne, hvilket gør den meget effektiv. De har også andre smarte funktioner plus glimrende lydkvalitet.

 

Pris: 1.300 kr.

Web: pioneer-audiovisual.eu

 

19.

Bowers & Wilkins PX, hovedtelefoner

Trådløst og støjfrit

Luksuriøse hørebøffer med smarte funktioner til uforstyrrede rejser.

(Foto: Producent)

Som sædvanlig er B&W’s hovedtelefoner af god kvalitet og ser eksklusive ud. Takket være understøttelse af både aptX HD og AAC får du den bedste trådløse lyd fra mobilen. På lange rejser kan du nyde stilheden med støjreduktion og 22 timers batteritid. De kan også bruges med ledning på flyet.

 

Pris: 2.900 kr.

Web: hifiklubben.dk

 

20.

Panasonic DMC-GX800, systemkamera

Det bedste af de små

Panasonics mindste systemkamera er en rigtig ulv i fåreklæder.

(Foto: Producent)

Lumix GX800 passer til alle, der godt kunne tænke sig et systemkamera, som ikke er meget større end et kompaktkamera. Fotografer, der kan lide, at det er let at få gode billeder – og holder af at eksperimentere lidt – får meget kamera for pengene. Et kamera, som de allerfleste vil kunne lykkes med.

 

Pris: 4.700 kr.

Web: panasonic.dk

 

21.

Creative Omni Wireless, trådløs højttaler

Multirum der er til at bære

Creatives bærbare Bluetooth-højttaler har et par ekstra tricks oppe i ærmet.

(Foto: Producent)

Hvis du finder almindelige bærbare højttalere for begrænsede og gerne vil snuse til multirumslyd, skal du skrive Creative Omni på ønskesedlen. Ud over at streame direkte fra mobilen kan den afspille lyd fra Spotify og Tidal via Wi-Fi. Den har også en microSD-læser, så den kan fungere som jukebox.

 

Pris: 999 kr.

Web: creative.com

 

 

22.

Asus ZenFone Zoom S, smartphone

Lomme-zoomkamera med indbygget mobil

De fleste billeder tages i dag med smartphones. Her får du en god zoom.

(Foto: Producent)

Hånden på fotoalbummet: Hvornår har du sidst taget billeder med et traditionelt kamera? Du er ikke alene. Mobilen har for længst overhalet både lomme- og spejlreflekskameraet, for den er altid ved hånden. Asus ZenFone Zoom S er en kameramobil, hvor der er kælet ekstra for fotodelen.

 

Pris: 4.699 kr.

Web: asus.dk

 

 

23.

HALL Connector, Bluetooth-adapter

Lær det gamle anlæg nye tricks

Giv trådløshed i gave til en, der holder af sit nuværende anlæg.

(Foto: Producent)

Hvis du ikke har råd til at lægge en ny forstærker med streaming under juletræet, så er her gaven til den, der har et stereoanlæg af lidt ældre dato, som han eller hun er godt tilfreds med. HALL Audio Connector er en Bluetooth-adapter til anlægget. AptX sikrer lyd i næsten cd-kvalitet.

 

Pris: 400 kr.

Web: hallaudio.com

 

 

24.

Logitech PowerPlay + G903, musemåtte og mus

Spil trådløst uden stop

Musemåtten giver den trådløse mus ny energi, mens du spiller.

(Foto: Producent)

Mobiltelefonerne har haft det i flere år, men nu har spiludstyret også fået trådløs opladning. Med pakkeløsningen Logitech PowerPlay og G903 er det slut med flade batterier i den trådløse mus. For måtten oplader musen konstant. Smart – men regn ikke med at se meget til husets gamer i juledagene!

 

Pris: 2.598 kr.

Web: gaming.logitech.com

 

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top