AI, AI, AI! Maskinerne kommer!

Kunstig intelligens er et begreb, der har forundret og tryllebundet menneskeheden i tæt ved 70 år. Men hvad er det egentlig, og hvad betyder det for os i vores hverdag? Er det noget, vi skal frygte, og hvor det egentlig på vej hen?

De fleste af os har en holdning til begrebet ‚Äúkunstig intelligens/artificial intelligence‚ÄĚ samt en id√© om, hvad begrebet indeb√¶rer. S√¶rligt inden for filmverdenen, hvor robotter og computere efterligner os mennesker, bliver begrebet flittigt brugt, ligesom dommedagsprofetier om maskinernes overtagen, takket v√¶re deres kunstige intelligens, l√¶nge har v√¶ret p√• plakaten. Tag bare et eksempel som Terminator-serien, hvor maskinerne er blevet s√• intelligente, at menneskeheden er blevet en truet art. Men er den slags overhovedet realistisk, og hvor er vi p√• vej hen, n√•r det kommer til kunstig intelligens?

Vi starter med lidt historie.

Begrebet AI stammer tilbage fra 1950‚Äôerne og introduktionen af de f√łrste computere. Forventningerne til AI var enormt h√łje, og man undervurderede dengang st√¶rkt kompleksiteten i den menneskelige intelligens. Som Herbert Simon, en af forf√¶drene til AI, udtalte i 1957:

‚ÄúIt is not my aim to surprise or shock you, but the simplest way I can summarize is to say that there are now in the world machines that think, that learn and that create. Moreover, their ability to do these things is going to increase rapidly until ‚Äėin a visible future‚Äô the range of problems they can handle will be coextensive with the range to which the human mind has been applied.‚ÄĚ

√Örsagen til denne optimisme skulle findes i, at man i 50‚Äôerne og 60‚Äôerne f.eks. havde opfundet maskiner, der kunne spille skak p√• et ganske h√łjt niveau, samt computere, der kunne l√łse regneopgaver og bevise geometriske s√¶tninger. Ingen af disse maskiner havde dog forst√•else af mere komplekse ideer eller evnede at ‚Äút√¶nke ud af boksen‚ÄĚ, hvilket blev s√¶rlig tydeligt i 1960‚Äôerne. Her pr√łvede amerikanerne at maskinovers√¶tte russiske videnskabelige tekster til engelsk, hvilket gav anledning til noget v√¶rre vr√łvl a la det, vi kender fra de f√łrste maskinovers√¶ttelser via nettet i 00‚Äôerne.

(Foto: Producent)

Optimismen dalede, og det blev i 1973 i England besluttet helt at droppe forskningen i kunstig intelligens. Man måtte erkende, at reelt tænkende maskiner lå alt for langt ude i fremtiden, samt at det måske slet ikke var muligt at kopiere den menneskelige intelligens som tidligere antaget.

F√łrst i slutningen af 1980‚Äôerne blev AI for alvor taget op igen, da det amerikanske forsvar i 1991 brugte det i et planl√¶gningssystem til at h√•ndtere logistikken i forbindelse med Golfkrigen.

Et par √•r efter, i 1994, k√łrte den f√łrste f√łrerl√łse bil over 1.000 km i t√¶t trafik p√• de franske veje. I 1997 slog IBM‚Äôs skakcomputer Deep Blue den dav√¶rende verdensmester, Garri Kasparov, og i 2001 vandt en computer en konkurrence i aktiehandel. Ganske imponerende og meget banebrydende for sin tid.

Men til trods for disse succeser var der stadig ikke tale om, hvad vi i dag ville betegne som √¶gte ‚Äút√¶nkende maskiner‚ÄĚ, men i stedet blot kraftige computere, der l√łste opgaver og problemer, som vi tidlige opfattede som noget, der kr√¶vede √¶gte intelligens.

Vores forst√•else af begrebet har med andre ord rykket sig, ligesom vi i dag ser maskiner udf√łre jobs, der tidligere blev bestredet af levende og t√¶nkende mennesker. Den udvikling vil forts√¶tte, og AI vil p√• sigt komme til at overtage arbejde, som best√•r af pr√¶cise og veldefinerede opgaver.

Heldigvis skal vi ikke frygte for vores eksistens og overlevelse. Computerne kan nemlig kun det, vi programmerer dem til at kunne, og der vil derfor stadig v√¶re behov for menneskelig d√łmmekraft. Menneskelig intelligens handler i h√łj grad om at v√¶re i stand til at r√¶sonnere, v√¶re selvbevidst, selvobserverende, ja n√¶rmest transcenderende. Vi er fleksible og dynamiske p√• en m√•de, som ingen computer endnu har evnet at komme tiln√¶rmelsesvis i n√¶rheden af.

Det giver derfor god mening at se p√• AI p√• f√łlgende m√•de. Det handler ikke n√łdvendigvis om at kopiere den menneskelige hjerne, men i stedet om at lade sig inspirere af den. Vi s√łger at skabe maskiner, der kan handle intelligent og rationelt, og ikke n√łdvendigvis at klone mennesker.

(Foto: Producent)

Hvad kan vi bruge det til?

Efterh√•nden som computerne bliver kraftigere og dermed ogs√• mere intelligente, √•bnes der op for nye muligheder. Her er et par eksempler p√•, hvad AI kan g√łre for os:

Vi får mere fritid:

Med introduktionen af flere servicerobotter hj√¶lpes vi i stigende grad gennem dagens g√łrem√•l og f√•r mere tid til os selv. Robotterne bliver mere fleksible samt intelligente og rager derfor langt ud over de gr√¶ssl√•maskiner og st√łvsugere, vi kender i dag.

Automation:

Industrien effektiviseres l√łbende med nye robotter og maskiner, der overtager stadig mere komplicerede opgaver. En ting som f√łrerl√łse biler har vi talt om l√¶nge, men inden for de seneste par √•r er de g√•et fra fremtidsvision til virkelighed, selv om vi endnu er langt fra m√•let. Tesla presser p√•, og taxabranchen kan godt begynde at ryste i bukserne.

Underholdning:

Et meget naturligt sted for AI er inden for computerspil, som til stadighed bliver mere og mere realistiske. Computeren er ikke så dum, som den har været, men er i dag en værdig modspiller.

Ressourceoptimering:

Det intelligente hjem viser vejen, og vi bliver dagligt bedre til at udnytte ressourcerne. Vand og varme m√•les og kontrolleres, s√• der er mindst muligt spild, til gl√¶de for milj√łet og pengepungen.

(Foto: Producent)

Hvad bruger vi konkret AI til i dag?

Graver vi et spadestik dybere og ser på, hvad AI helt konkret bruges til i dag, vil de fleste nok blive overrasket over, hvor meget vi tager det for givet. AI findes overalt og er i princippet noget, vi bruger hele tiden. Her er nogle eksempler:

M√łnstergenkendelse: Vores kameraer er i dag udstyret med avanceret software, der lader dem genkende f.eks. ansigter og bruge dem som ‚Äúkodeord‚ÄĚ til at l√•se en computer op eller genkende smil i et digitalkamera. Samme koncept kendes fra programmer som Shazam, der kan finde ud af, hvilken musik du lytter til, eller dit spamfilter, der selv form√•r at sortere de kinesiske spam-mails fra.

Autonome robotter: Robotst√łvsugeren og gr√¶ssl√•maskinen virker m√•ske ikke s√¶rlig intelligente, men de er alligevel udstyret med noget ganske avanceret teknik, som p√• visse punkter b√¶rer lighedstegn med de f√łrerl√łse biler. Sensorer og avanceret teknik hj√¶lper dem til at undg√• kollisioner med m√łbler og beplantning og p√• sigt √łvrige k√łret√łjer.

S√łgemaskiner: S√łg og du skal finde. Vi bruger dem dagligt uden at t√¶nke s√• meget over det, men s√łgemaskiner som f.eks. Google er et godt eksempel p√• intelligent software. Kan vi overhovedet forestille os en hverdag uden Google i dag?

Maskinovers√¶ttelser: Der er sket meget siden starten af 00‚Äôerne, og en ting som Google Translate er i dag langt mere pr√¶cist og effektivt i forhold til, hvad der var muligt for 17 √•r siden. Smid din parl√łr ud og tag i stedet din telefon med p√• ferie.

Personlige assistenter: Et af de hotteste emner p√• √•rets CES-messe var de personlige assistenter som f.eks. Amazons Alexa, Googles Assistant, Microsofts Cortana og lignende. De snakkesalige computere vinder indpas flere og flere steder og kan allerede langt mere og andet end at svare p√• simple sp√łrgsm√•l. Hvor vi tidligere blot kunne give Apples Siri simple kommandoer, kan vi i dag ‚Äď n√¶sten ‚Äď have en samtale med de digitale ‚Äúkvinder‚ÄĚ. Nyeste fremskridt best√•r desuden i, at de husker, hvad der tidligere er sagt i en samtale, og dermed ikke beh√łver at f√• gentaget informationer for at kunne snakke videre. Det er n√¶sten skr√¶mmende og som taget ud af en science fiction-film, men det er virkelighed.

Kunstig intelligens i fremtiden

Umiddelbart lyder AI som noget sendt fra himlen, men der er ogs√• mange, der ser meget kritisk p√• udviklingen og udtrykker bekymring for, at maskinerne p√• sigt vil overfl√łdigg√łre en betydelig del af befolkningen. Der er da ogs√• udkommet flere b√łger, som udtrykker bekymring for netop dette. Vi n√¶vner i fl√¶ng: Race Against the Machines, Humans Need Not Apply, Surviving AI, Rise of the Robots og Homo Deus: A Brief History of Tomorrow.

F√¶lles for dem er, at de taler om en jobl√łs fremtid, hvor mennesket grundet den teknologiske udvikling vil ende med at g√łre sig selv arbejdsl√łst. En skr√¶mmende tanke, som m√•ske ikke er s√• urealistisk igen. Tal fra McKinsey & Co. peger p√•, at op mod 45 procent af alle betalte aktiviteter kan automatiseres. Samtidig mener forskere fra Oxford University, at der inden for 20 √•r er risiko for, at 47 procent af alle amerikanske jobs og 54 procent af alle europ√¶iske jobs forsvinder som en direkte f√łlge af automatiseringen.

Kloge hoveder peger p√• Kina som et eksempel p√•, hvor galt det kan g√•. Her har den hurtige robotisering f√łrt til et stort tab af industriarbejdspladser, tomme boligkomplekser i storbyerne og h√łjtuddannede, der enten er overkvalificerede til deres job eller slet ikke kan f√• arbejde. Af frygt for fremtiden sparer folk mere op, hvilket er g√•et ud over forbruget.

Hvad er l√łsningen, kunne man s√• sp√łrge? Det er sv√¶rt at svare p√•. √Čt er dog sikkert: AI er kommet for at blive, og vi b√łr n√łje overveje, hvor og hvordan vi skal bruge det. Hvad er i sidste ende vigtigst? Mennesket, maskinen eller profitten? Hvor galt det kommer til at g√•, er dog stadig umuligt at svare p√•. Som fortiden har vist os, har vi f√łr overvurderet egne evner og forudset fremtidsvisioner, som endnu ikke er blevet realiseret.

Jo, stigende computerkraft og dermed mere AI kommer til at f√• st√łrre betydning i vores hverdag, men der er n√¶ppe grund til at frygte, at maskinerne udvikler overmenneskelig intelligens og vender sig mod deres skabere, som Tesla-stifteren Elon Musk og fysikeren Stephen Hawking i lang tid har advaret imod.

I sidste ende har vi selv n√łglen til vores fremtid og bestemmer, pr√¶cis hvor meget eller hvor lidt maskinerne skal fylde i vores hverdag. Ligesom maskinerne bliver klogere, b√łr vi ogs√• blive det og uddanne os hele livet. Kun derved kan vi forblive relevante og maskinerne overlegne.

Læs også
Endnu h√łjere kontrast med HDR10+

CES 2018

Samsung og Panasonic samarbejder med filmbranchen om den nye videostandard HDR10+.
Rolls-Royce udvikler selvstyrende fart√łj

Kunstig intelligens

Bruger teknologi fra Google Cloud til at udvikle den n√łdvendige kunstige intelligens.
H√łjttaleren lader dig styre hjemmet med stemmen

IFA 2017

Nu kommer h√łjttalerne med indbygget Google Assistant.
Nye gadgets bliver dagligdag

IFA 2017

Samsung vil g√łre de seneste p√•hit til en uundv√¶rlig del af dit liv.
Ren str√łm eller beskidt str√łm – det er sp√łrgsm√•let

Vi stikker hånden i hvepseboet!
Aktive h√łjttalere g√łr det umulige muligt

Teknologi

Er det sort magi eller ren fornuft og rettidig omhu, n√•r h√łjttalerne fyldes med digital elektronik?
Hvor vi skal hen, beh√łver vi ingen veje…

Fremtiden er tilbage

En flyvende DeLorean? Sådan en har vi ikke set i over 30 år!
Byg selv på Roskilde

Festival

Tag en pause fra rocken, og byg en festivalh√łjttaler - eller f√• et 3D-print.
Nu bliver VR virkelighed

Computex 2017

Hvis man skal d√łmme efter Computex-messen i Taipei, er Virtual Reality endelig ved at komme ud af startboksen.
Samsung k√łber Harman

Branchenyt

Koreanerne har betalt 55 milliarder kroner kontant for den hæderkronede audio-koncern.
Microsoft g√łr VR billigere

Virtual Reality

Microsoft st√•r bag en hel serie af VR-briller, leveret af alle de st√łrste pc-producenter.
Zombievideomaskiner lagde nettet ned

Internet of Things

Hundredetusindvis af virusinficerede smarte enheder blev brugt til det st√łrste angreb i internettets historie.
Support Abonnement

Vores kundecenter hj√¶lper dig, hvis du har sp√łrgsm√•l vedr√łrende dit abonnement. Du kan ringe til os eller sende en mail.

Support Tlf: 89 88 28 33 

 

Support email: abo@lydogbilde.no 
×