Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Mens vi stadig venter på Hoverboardet…

Fremtiden er lige om hjørnet, og vi håber stadig, at Marty McFly vil dukke op i sin DeLorean på onsdag. Imellemtiden kan du købe en cola.

Skrevet af / 13/10/2015 - 18:05
Mens vi stadig venter på Hoverboardet…

Nu er det lige ved…

For os, der voksede op i 80’erne, har datoen 21. oktober 2015 en helt særlig betydning. Det er nemlig den dato, som Marty McFly rejser til i anden del af “Tilbage til fremtiden” i sin tidsmaskine. En fjern fremtid, hvor der findes flyvende biler, selvsnørende sko og svævende skateboards.

30 år er gået siden dengang, og fremtiden har næsten indhentet os. Desværre lader de fleste af fremtidsteknologierne stadig vente på sig.

Som vi har skrevet om tidligere, er Hoverboardet ikke rigtig klar endnu. Det går lidt bedre med skoene, selv om automatiske snørrebånd ikke er hverdagskost. Og bilen i garagen kører stadig på benzin – og på gammeldags gummidæk. Ikke atomkraft og antityngdekraft.

Vi skal dog ikke gå – helt – skuffede ind i fremtiden. Pepsi har nemlig sørget for, at én af fremtidstingene kan købes på datoen. Det gælder drikken Pepsi Perfect, som Marty McFly køber for 50 dollars på en sodavandsbar.

Sodavanden vil efter alt at dømme være den vare, som vi allerede kender, men i en særlig limited-edition-samlerflaske, der ligner den fra filmen. I filmen er Pepsi Perfect ellers tilsat vitaminer. Til gengæld for vitaminmanglen bliver sodavanden noget billigere end i filmen, og vil “kun” koste 20 dollars. Men mon ikke prisen kommer til at stige blandt samlere? Der laves nemlig kun 6.500 flasker.

Artikelfoto: PepsiCo.

Kilde: Gizmodo

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top