Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Mobilsensor med hurtig fokus og bedre billeder

Sony har annonceret en ny 21 megapixel billedsensor til mobiltelefoner, der lover overlegen autofokus og meget bedre billedkvalitet.

Skrevet af / 21/11/2014 - 09:00
Mobilsensor med hurtig fokus og bedre billeder

Mobiltelefonen er de flestes foretrukne kamera, fordi den altid er lige ved hånden. På billedtjenesten Flickr indtager mobiltelefoner alle de øverste pladser over mest brugte kameraer. Men kameraer på mobiltelefoner er temmelig dårlige, når man sammenligner med billedkvaliteten på et godt kamera. Ikke mindst i sparsom belysning.

Dette agter Sony at gøre noget ved. De er blandt de største på sensorteknologi og laver sensorer til mange andre producenter. Som Apple, Nikon og Olympus.

Sony-exmor-mm

Nu lancerer de en ny generation af billedsensorer, kaldet Exmor RS, til mobiltelefoner. Den er bare 1/2,4 tomme stor, med en pixelstørrelse på 1,12μm, og den har en opløsning på hele 21 MP.

Sony-sensoren bruger såkaldt stablet sensor, hvilket betyder, at fotosensorerne for rødt, grønt og blåt slås sammen til én. De kalder teknikken APCS (Active Pixel Color Sampling), hvor processoren kombinerer informationen fra RGB ved lave tre lynhurtige eksponeringer. Præcis hvor lynhurtigt siger Sony ikke noget om, men vi håber, at det er så hurtigt, at det ikke påvirker billeder, som tages på længere lukketider.

Sony-Active-Pixel-Color 

Fordelene med en sådan billedsensor, er, at hvert sensorelement kan være større, og at følsomheden dermed øges. Det kan betyde betydelig bedre egenskaber med mindre billedstøj i svagt lys.

Den nye billesensor understøtter også videoptagelser i 4K og har hele 192 fokuspunkter, som skal være overlegent meget hurtigere og mere præcist på bevægelige motiver. Den skal også have bedre egenskaber, når man tager HDR-bilder, hvor kameraet kompenserer for for eksempel modlys ved at oplyse skygger som vist på billedet herunder.

I skrivende stund er det ikke klart, hvilken mobil der bliver den første med Sonys 21 MP-chip, men vi gætter på, at det vil være næste generation af Xperia-mobiler fra Sony.

Sony-exmor-hdr

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

0
Lyd & Billede
Scroll to Top