Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Mr. Marantz

Ken Ishiwata behøver ikke en titel, når har strør sit tryllestøv ud over lyden fra firmaets bedste produkter.

Skrevet af / 13/03/2017 - 08:30
Mr. Marantz

Når man køber et stykke hi-fi, tænker man sjældent over, hvem der har konstrueret det. Det meste elektronik er produktet af holdvis af anonyme ingeniører. Men så er der de få konstruktører, hvis kreationer hæver sig over den brede massevare. Stjerner, hvis navnetræk på frontpladen af et apparat vidner om, at der er noget særligt indeni.

En af superstjernerne på hi-fi-himlen er Ken Ishiwata. Han har gennem mere end tre årtier sat sit personlige præg på audioprodukterne fra Marantz. Alle Marantz-apparater uanset pris bliver afprøvet og testlyttet af Ken Ishiwata personligt. Først når de har fået Kens blå stempel, kan de få lov til at blive sendt på markedet.

Protegeer
De lydmæssigt mest lovende Marantz-produkter tager han med ind i sit laboratorium for at give dem en særlig behandling. Her bliver lyden fintrimmet med udvalgte komponenter for at give den et ekstra løft. Efter behandlingen får signaturprodukterne tilføjet bogstaverne “KI” for Ken Ishiwata til navnet. Ken kalder selv KI-enhederne sine protegeer.

Lytterum som en koncertsal
Når Ken Ishiwata testlytter udstyret, sker det i et ikke helt almindeligt rum. I kælderen under Marantz’ europæiske hovedkvarter i Eindhoven i Holland har han indrettet et lytterum, der ifølge rygterne skulle være noget ud over det sædvanlige. Så da tilbuddet om at komme til Holland og overvære lanceringen af Marantz’ nyeste referenceserie også inkluderede et besøg i “Kens hellige rum”, sagde vi selvfølgelig straks ja tak!

Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

 

Iført en lang, grøn silkekimono-jakke, der ville være en Bond-skurk værdig, tager Ken Ishiwata smilende imod os i sit lytterum, hvor op til en halv snes personer kan sidde behageligt og lytte ad gangen.

Hvor de fleste prøver at dæmpe refleksioner og stående bølger, er Marantz-legenden gået radikalt anderledes til værks. Her findes kun lidt dæmpning i form af et gulvtæppe, og der er ingen “basfælder” i hjørnerne til at opsuge rumresonanser. Til gengæld er der gjort meget for at styre lydrefleksionerne i rummet, så de problemer, som vi andre prøver at dæmpe os ud af, slet ikke opstår.

Foto: Marantz

Der er for det første ingen større parallelle flader i rummet. Sidevæggene er buede som siderne i skroget på en båd: Smallere ved de to endevægge. Dermed er stående bølger mellem væggene umuliggjort. Og alle rummets vægge er dækket af et sindrigt mønster af træplader og træklodser, der skal sprede lyden. Gulv og loft virker umiddelbart normale, men Ken Ishiwata fortæller, at der oven over de akustisk transparente loftplader også befinder sig diffusorer.

Rummets opbygning og arrangementet af diffusorer minder om den måde, man indretter en koncertsal på. Når man hører et orkester i en koncertsal, stammer det meste af den lyd, der når øret, fra refleksioner fra vægge og loft. Hvor meget den reflekterede lyd betyder, bliver åbenbart, hvis man hører samme orkester spille akustisk under åben himmel: Al varme og liv forsvinder.

Foto: Marantz

Men ét er en koncert med levende musikere i en koncertsal. Hvordan lyder et hi-fi-anlæg under de samme betingelser?

Væggene forsvinder
Ved demoen er Marantz’ splinternye referenceanlæg stillet op, bestående af SACD-afspilleren/DAC’en SA-10 og den integrerede forstærker PM-10. Vi tester selvfølgelig begge komponenter, SA-10 allerede i dette nummer af Lyd & Billede. Signalkilden er Ken Ishiwatas MacBook, der er sluttet til SA-10 med USB-kabel. Højttalerne er de helt nye Q Acoustics Concept 500, som du også kan læse om i dette nummer. Dem har Ishiwata valgt at opstille med en meget stærk “toe-in”, så de peger mod lytteren i en vinkel på næsten 45 grader.

Med så mange reflekterende flader kunne man forvente et diffust lydbillede, men realiteten er præcis det modsatte. Instrumenter står knivskarpt og frit i rummet omkring og bagved højttalerne. Faktisk synes rummet helt at forsvinde, så vi befinder os på optagestedet. Anlægget klarer alt fra spinkel solosang til Aphex Twin med autoritet og et tilsyneladende uudtømmeligt kraftoverskud.

 

Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

 

At der er kræfter i den 2 x 400 watt kraftige PM-10-forstærker, er ikke nogen overraskelse, men at de forholdsvis billige Q Acoustics-højttalere kan følge med hele vejen, er mere overraskende. Det samme er prisen. Vi taler om et anlæg, der bestemt er high-end, men også forholdsvis billigt inden for denne kategori. Den samlede pris på hele anlægget ligger under 200.000 kroner inklusive laptop. Det kommer man ikke langt med i high-end-verdenen, hvor priserne helst skal have seks cifre for at blive taget seriøst.

Den magiske ekstra ingrediens, rummet, har til gengæld kostet omkring en million kroner at opføre. I sidste ende er det måske billigt, når Ken Ishiwata her har fået et arbejdssted, hvor udstyret viser sig fra sin bedste side, og hvor alle detaljer står klart – uden forstyrrelser fra et dårligt rum.

 

Museum

Klassikere på rad og række i Marantz’ museum. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

 

I kælderen uden for Ishiwatas lytterum finder man Marantz’ museum over klassiske modeller. På hylderne står de modeller fra stifteren Saul Marantz’ hånd, som 1970’erne gav mærket sit ry. Blandt dem ST 8, der efter Ken Ishiwatas mening stadig den dag i dag er verdens bedste FM-tuner.

Marantz ST8 (øverst) regnes stadig som en af de bedste FM-modtagere nogen sinde. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

 

 

Den Ken Ishiwata

Ken Ishiwata er så anerkendt i hi-fi-kredse, at han ikke har brug for en titel. Han er hverken chefkonstruktør eller ledende designer. Han er bare Ken Ishiwata. Den Ken Ishiwata. Han har dog siden 1990 haft titel af ambassadør for Marantz-mærket. Philips, som dengang ejede Marantz, kunne nemlig ikke håndtere, at der gik medarbejdere rundt uden jobtitel.

En udfordring
Ken Ishiwata har repræsenteret Marantz gennem fem årtier. I den tid har firmaet haft tre forskellige ejere: Først japanske Superscope, som overtog firmaet fra dets amerikanske stifter. Fra 1980 var hollandske Philips ejer af Marantz, og i 2002 gik den japanske del af Marantz sammen med Denon i et fælles selskab, som i dag også ejer højttalermærket Boston Acoustics. Philips trak sig endeligt ud af ejerkredsen i 2008.

At udføre sit arbejde under skiftende lederskab med rødder på tre forskellige kontinenter og med et fokus, der har skiftet mellem konsumudstyr og high-end, har ikke være ukompliceret, indrømmer Ken Ishiwata.

Det har været … en udfordring,” siger han stille.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

En DAC i samuraiernes fodspor?

Denne lille boks kan gøre dine gamle B&O-højttalere "trådløse"

Den ultimate forstærker

High-end forforstærker med moderne streaming

McIntosh opdaterer forforstærkeren

Kompakt hi-fi i stilrent design

Lenco bejler til vinylelskere

Pladespiller til sheiker og baroner

Astell&Kern: Musikafspiller i guld!

1500 gæster så hi-fi i København

0
Scroll to Top