Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Ny HDR-projektor fra Sony

Sony fortsætter med at dominere den ultra-højtopløste hjemmebiograf.

Skrevet af / 04/09/2016 - 17:38
Ny HDR-projektor fra Sony

Sony Professional har nærmest haft monopol på ægte 4K-projektorer de seneste år, og deres VW-modeller leverer nogle af de bedste hjemmebiobilleder, vi har set på et filmlærred. Nu er det tid inde til nogle opdateringer.

Den nyankomne VPL-VW550ES erstatter VPL-VW520ES, og det ser ud til, at Sony har forsøgt at imødegå nogle af de indvendinger, vi havde, da vi testede forgængeren tidligere på året.

VW550 lover (ikke uventet) endnu bedre billedkvalitet end sin forgænger. Lysstyrken er 1.800 lumen og det dynamiske kontrastforhold på 350.000:1. Også på indgangssiden har Sony-projektoren fået nogle forbedringer, med udvidet support for HDR. Begge HDMI-indgange er nu fuldt HDMI 2.0-/HDCP 2.2-kompatible, og klarer ægte 4K-opløsning (4K 24/60p).

3D understøttes også via en indbygget RF-sender.

Desuden vil Sonys nye hjemmebioprojektor være kompatibel med Hybrid Log-Gamma (HLG) via en firmwareopdatering. HLG er en ny HDR-teknik, udviklet af BBC og NHK, som er planlagt til at blive brugt til fremtidige tv-udsendelser og brugergenereret indhold. Sony lover således, at VPL-VW550E er godt rustet til fremtiden.

VPL-VW550ES er tilgængelig i Europa i løbet af oktober 2016. Den nøjagtige pris er endnu ukendt, men vi har hørt en lille fugl synge om EUR 10.000.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

Sonos i konkurrence mod Apple og Sony?

Her er Bose Smart Ultra Sounder

XGIMI Horizon Ultra: 4K-projektor med Dolby Vision

0
Scroll to Top