Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Slaraffenland for professionelle

Installationen er et af nøgleordene på ISE-showet, men projektorer og skærme med ekstrem lysstyrke fylder også meget.

Skrevet af / 11/02/2015 - 12:38
Slaraffenland for professionelle

På den første dag på ISE 2015, fik vi et godt overblik over, hvad dette show handler om. Det er de professionelles mekka. Det handler om planforsænkede højttalere, professionelt og semi-professionelt hjemmebiografudstyr samt digital skiltning og projektorer, hvor lysstyrken er den vigtigste faktor. Vi taler video og billeder, som skal kunne ses på lang afstand! Det være sig i storcentret, på gader og veje, eller på racerbanen. Desuden har vi set ultra-nærfeltsprojektorer (ultra short throw) i stort antal på dette års messe. De har den fordel, at de stort set kan monteres på linie med det lærred, som de skal projicere på.

Lyssterk-skjerm
Hvad skærme angår, er lysstyrken det vigtigste på ISE.
Vivitek_shortthrow
Ultra nærfeltsprojektorer er praktiske. Her Vivitek D755WT.

4K kommer til butikscentre
Efter at have erobret stuerne, kommer 4K i år også til digitale skilte og projektorer til indkøbscentre og andre anlæg, hvor kampen om de forbipasserendes opmærksomhed udkæmpes. Forestil dig, at du snart vil se reklamer for Coca-Cola i 4K-opløsning. Og regn med snart at mærke tørsten! Den største aktør i digital skiltning var bestemt Samsung. Hele deres enorme stand blev primært brugt til at vise enorme og – blændende – lysstærke skærme.

Samsung_lys-skjerm
Samsung viser en ny lysstærk skærm (til venstre) ved siden af en “normal” skærm. Billed-kvaliteten er ærlig talt bedst på skærmen til højre, men den venstre vinder i lyse omgivelser.
Panasonic_Tesla
Panasonic gik nok længst med reklamekonceptet ved at gøre en Tesla Model S til en del af lærredet!

Professionel hjemmebio
For vores vedkommende er området for højttalerinstallationer måske den mest relevante del af messen. Vi passerede Alcon, der står bag nogle af de mest ekstreme højttalere, vi hidtil er stødt på, hvad hjemmebiografer angår. Vi mødte Tom Back, CEO for Alcon, der talte begejstret om deres produkter, som både lyder velopløste og nuancerede, men samtidig kan klare hektiske lydtryk. Vi har for øvrigt for nylig testet deres mindste system, CRMS Compact – som slet ikke er spor lille. Det kan du snart læse om i den kommende martsudgave af Lyd & Billede. Og vi kan bekræfte, at Alcon-systemerne lyder helt i skoven fedt!

Alcons_høyttalere
En top/mellembas-combo fra Alcons CRMS serie.

En stor del af hemmeligheden ligger i bånddiskanten, som Alcon har arbejdet længe på at perfektionere. Den er desuden hornladet for at øge lydtrykket og dynamikken.

Alcon viste også ekstrem linesource-højttalerstak, bestående af en hel række stablede bånddiskanter. Det skulle give en helt vanvittigt lyd i store teaterrum.

Alcons_TomBack
Tom Back fremviser stolt Alcons line array.

Forsænkede højttalere
Skjult montering er stort på ISE. Flere aktører var på pletten med deres bud på indbygningshøjttalere.

SpeakerCraft
SpeakerCraft er blandt de mest kendte konstruktører af indbygningshøjttalere, og dem havde de selvfølgelig med.
SpeakerCraft har også en højttalermodel, der kan spartles over. Så er der virkelig tale om usynlig lyd!
SpeakerCraft har også en højttalermodel, der kan spartles over. Så er der virkelig tale om usynlig lyd!
SpeakerCraft bygger også forstærkere med flere zoner til hjemmeinstallation.
SpeakerCraft bygger også forstærkere med flere zoner til hjemmeinstallation.

Styringssystemer
Fuld automatisering af hjemmet vil være en voksende tendens. Der har længe eksisteret professionelle systemer med femcifrede priser, og på ISE 2015 ser vi også mange af dem. Bland high-end-producenterne er Crestron måske den største, og de var selvfølgelig klar med avancerede løsninger.

Wall-Smart_kontrolløsninger
Wall-Smart hævder at have en meget enkel løsning til styring af hjemmets lyd, tv, lamper – og meget mere.

De fleste mennesker vil imidlertid også kunne sætte et styringssystem til hjemmet sammen. Her er Wall Smart blandt leverandørerne. Produkterne er især beregnet til montering i gipsvægge, og de kan styres med både apps til smartphones og tablets, samt fysiske fjernbetjeninger og touchpaneler.

ELAN_G
ELAN ønsker med sit g! koncept at tilbyde enkle styringer til de fleste mennesker.
ELAN_G-app
ELAN g! app’en ser simpelt og ligetil ud.

Skuffelserne
Microsoft var for første gang med på ISE-messen. Vi havde håbet og troet, at det ville være muligt at se hologram-konceptet live. De havde imidlertid alene fokus på Surface-konceptet. Og vel var det cool at se tablet-apps køre på gigantiske touchskærme, men vi må indrømme, at vi meget hellere ville have hologrambrillerne på, og set den digitale verden blande sig med vores egen.

Microsoft1
Microsoft havde nogle seje Surface-løsninger, men vi havde håbet på hologrammer.

Hvor er aller robotterne og dronerne?
Vi har desværre ikke set en eneste robot eller bare en enkelt drone på showet endnu. Vi vil holde øjnene åbne for dette fortsat, men det ser sort ud.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

Noget helt særligt til din pladesamling

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top