Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

“Stort” kamera i lille indpakning

Her er et af verdens mindste systemkameraer: Panasonic Lumix GM1 er, på trods at sit beskedne og lommevenlige ydre, et stort kamera.

Skrevet af / 17/10/2013 - 09:55
“Stort” kamera i lille indpakning

Noget af pointen med de kompakte systemkameraer er, at de er mindre og lettere, men har stort set samme billedkvalitet som de store spejlreflekskameraer. Det gør de små systemkameraer mere bærbare, og øger dermed chancen for, at de er ved hånden, når man har brug for dem.

Hidtil har Sony NEX-3N, Nikon 1 J3, Olympus PEN E-PM2 og Pentax Q været blandt de mindste kameraer med udskiftelige objektiver. Nu kommer det allermindste til dato: Panasonic Lumix GM1. Et kamera, som er bygget over samme 16 megapixel-sensor som Lumix GX7, men monteret i et kamerahus, som er så lille, at det næsten bliver væk i hånden.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Billedsensoren kommer fra Panasonics nyeste generation af CMOS-sensorer i micro Four Thirds-formatet, og har større fotosensorer med 25 procent bedre følsomhed end den tidligere generation.

Autofokus, processor, Wi-Fi-funktionen, indbygget blitz, toucskærm, fokusmarkering og meget mere er hentet fra GX7, også videofunktionen med fuld 1080/50i/25p HD-kvalitet. Lukkeren er dog nyudviklet specielt til det lille kamera. Lukkeren har også en lydløs tilstand, så kameraet ikke laver lyd, når man fotograferer. Skudtakten er maks 5 billeder/s i fuld opløsning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kameraet er virkelig kompakt og virker samtidig solidt bygget. Under kunststofoverfladen i sort, sølv eller orange finder man et superlet magnesiumhus. Inklusiv batteri og hukommelseskort vejer GM1 beskedne 204 gram. På trods af de ydre begrænsninger er de fleste funktioner fra det større Lumix GX7 bibeholdt.

GM1 måler 98,5 x 54,9 x 30,4 mm, hvilket gør kameraet til det mindste systemkameraet på markedet, når det havner på butikshylderne i udgangen af november.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lumix GM leveres med en ny 12-32mm zoom, med lysstyrke f3,5-5,6, men hverken den eller kameraet har integreret billedstabilisator. Til gengæld mener Panasonic, at den nye 12-32mm (tilsv. 24-64mm) er den skarpeste blandt billige kitzoom på markedet. Den er under alle omstændigheder en af de mindste, med 70 gram, og 24 mm i længden.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kameraet kan også leveres som et sæt med både 12-32mm og den meget lysstærke Lumix G 20mm f1,7, som herover ses i sølv på det orange GM1.

Prisen for GM1 med 12-32 mm, bliver ca. 6.000 kr eller ca. 9.000 kr med både 12-32 mm og 20 mm.

Der kommer desuden en mængde tilbehør, som filtre med 37 mm i diameter, bæretasker, etuier, skulderemme og et håndgreb i aluminium (DMW-HGE1), som skrues fast på undersiden af kameraet.

Hvis GM1 er lige så godt som som GX7 på stillbilleder og video, kan det gå hen og blive en favorit blandt fotografer, som har ledt efter et lillebitte kamera med stor billedkvalitet. Men også hos de mange, som ikke har syntes, at de mindste kameraer har været avancerede nok, for ikke at tale om de ejere af store spejlrefleks, som ønsker et alternativ til kompaktkameraer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

DJI giver manuelle objektiver autofokus

Prof-video på iPhone

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

0
Lyd & Billede
Scroll to Top