I elektronikverdenen er ordet “nyt” oftest synonymt med “godt”. Hvis en forstærker har mere end et par år på bagen, vil producenten – som minimum – sende en revideret udgave ud for at følge med udviklingen. Og når det gælder computere, mobiltelefoner og tv’er, er bare et halvt år at regne for en menneskealder.
Og så er der de få konstruktioner, der opnår status som klassikere og produceres i årtier.
Men intet i verden slår Klipschorn. Den amerikanske højttalerproducent Klipsch kan her i september måned fejre 70 års jubilæum. Det er i sig selv imponerende. Men det virkelig imponerende er, at debutmodellen fra 1946, Klipschorn, fremstilles og sælges den dag i dag. I en form, der udadtil er så godt som uændret!
Startede i et blikskur
Som andre amerikanske iværksættereventyr starter historien om Klipsch – om ikke i en garage, så i hvert fald i et lejet blikskur i byen Hope i Arkansas. Her byggede Paul Wilbur Klipsch i 1942 den første prototype på det, der senere skulle få navnet Klipschorn.
Forud for dette var gået ti år med overvejelser og designskitser for den unge radioamatør og lydinteresserede. I dag ville vi kalde ham hi-fi-entusiast, men begrebet hi-fi blev først opfundet i 1950’erne. Og fire år senere blev firmaet Klipsch and Associates stiftet, og de første 12 højttalere sat i produktion. Stadig med stifteren som eneste medarbejder.
Paul Klipsch var en beskeden mand. Han brugte mange år på at udvikle sin højttaler og havde oprindelig ikke til hensigt at sætte den i produktion. Men besøgende på hans kontor var så imponeret af lyden af prototypen, at de opfordrede ham til at starte en højttalerfabrik.
Navnet Klipschorn skyldes en radioforhandler i New York. Da Klipsch besøgte ham for at forhandle om videresalg, viste det sig, at rygtet var løbet i forvejen. Forhandleren kendte ikke alene til højttaleren, han havde også allerede besluttet sig for at markedsføre den som “Klipschorn”.
Den til tider ret excentriske Paul Klipsch gik ikke af vejen for en diskussion. Han var kendt for at tage noter under gudstjenesten om søndagen, så han havde noget at konfrontere præsten med. Og når han i en diskussion om lyd hørte usandsynlige påstande, vendte han skjorteflippen – hvor han på bagsiden havde skrevet ordet “bullshit”!
Ekstremt effektiv
Da Paul Klipsch designede sin højttaler, var ambitionen, at den skulle kunne reproducere en live-koncert med fuldt orkester i dagligstuen. Ikke noget ubeskedent mål, og det var faktisk endnu sværere, end det lyder. I midten af 1940’erne var den typiske forstærker nemlig kun på 5-15 watt. Så for at levere et realistisk lydtryk skulle højttaleren være ekstremt effektiv. Klipshorn har en følsomhed på 105 dB ved 1 watt (2,83 volt); det er 15-20 dB mere end traditionelle højttalere.
Nøglen til det er hornladning (se boks), hvor en tragt foran enhederne forstærker lyden. Og ved at anbringe hornet i et hjørne og udnytte vægge og gulv som en del af hornet øges effekten yderligere. Et sæt Klipschorn spiller derfor lige så højt med én watt, som mange andre højttalere gør med 100 watt. Det gør det muligt at opnå et lydtryk i stuen på 121 dB. Rigeligt til at reproducere lyden af et fuldt orkester – eller en jetmotor – ved realistisk niveau!
Trevejshorn
Klipschorn er et trevejs hornsystem. En effektiv 15 tommers basenhed spiller ind i et genialt udtænkt – og patenteret – kabinet, hvor horngangen er foldet så snedigt, at ikke en kubikcentimeter er spildt. Hornet udnytter stuens hjørner og gulv som forlængelse. Det har gjort det muligt at gøre kabinettet kompakt og indretningsvenligt: “Kun” 129 cm i højden og 80 cm i bredden!
Fra 450 Hz til 4,5 kHz tager et gigantisk mellemtonehorn over. Med en bredde på op til 80 cm (afhængigt af model) og en halv meters længde er det af en størrelse, som man normalt kun ser i PA-anlæg. Diskanten over 4,5 kHz varetages af en 1 tommes hornladet driver.
Nye ingredienser – samme opskrift
Stiller man en af de første Klipschorn fra 1946 ved siden af den nyeste udgave fra 2016, er den ydre forskel så lille, at de to kunne være designvarianter fra samme serie.
Man skal dog ikke bruge dem som stereosæt, for selv om de bygger på samme lydfilosofi, er alt forandret. Ingen af de oprindelige højttalerenheder er længere i produktion, og også delefilteret er ændret i takt med den enorme tekniske udvikling, der sket på 70 år. F.eks. var det først i 1958, at man lagde mærke til, at polariteten på enhederne gjorde en forskel.
Diskantenheden er i øvrigt en senere tilføjelse, som kom til i 1952 og udvidede frekvensområdet opefter til 17 kHz (tovejsudgaven rullede af ved 12 kHz). Det illustrerer samtidig en af svaghederne ved hornsystemer, nemlig at forstærkningen kun virker over et snævert frekvensområde på højst tre oktaver.
Stadig smæk for skillingen
70 år efter den første Klipschorn er lydverdenen en ganske anden end den, Paul Klipsch i sin tid chokerede med sin konstruktion. Mono er afløst af stereo eller multikanalslyd (hvor finder man en stue med otte ledige hjørner til et surround-anlæg med Klipschorn?). I 1946 måtte en højttaler være effektiv for at udnytte forstærkernes få watt. I dag er forstærkereffekter på 1000 watt ikke et særsyn. Det gør det muligt at spille – næsten – lige så højt på langt mindre højttalere.
Klipschorn vil dog sikkert leve videre mange år endnu som håndbygget bestillingsvare – et designikon fra en svunden tid. Og Klipschs nyere modeller er fortsat tro mod grundlæggerens idé om, at højttalere skal være effektive.
Sådan fungerer hornhøjttalere
Hornhøjttalere er først og fremmest kendetegnet ved at være effektive. Ved at montere en nøje beregnet tragt foran (eller bagved) en højttalerenhed kan effektiviteten øges med 10 dB eller mere. Hornet fungerer som en akustisk “transformator”, der kobler den forholdsvis lille højttalerenhed til luften i rummet.
De første hornhøjttalere var uden elektronik overhovedet og blev brugt på fonografer, hvor de forstærkede de små bevægelser fra nålen til hørbar lyd. I radioens barndom var horn også en nødvendighed for at udnytte de få watt, som de tidlige rørforstærkere kunne levere.
Et velkonstrueret horn kan lyde overvældende, men der er en ulempe i form af størrelsen, da længde og mundingsareal er proportionale med bølgelængden af den lyd, der skal forstærkes. Mens et diskanthorn kun måler få cm i længden og bredden, får et bashorn nemt et mundingsareal på flere kvadratmeter og kan måle flere meter i længden. For at få hornet ned i en mere praktisk størrelse foldes det. En trompet og en bronzealderlur har nogenlunde lige lange horn, men trompeten kan være i en taske.
Klipschorn var i sin tid banebrydende ved at være et meget kompakt hornsystem, selv om det kunne gengive – næsten – hele det hørbare frekvensområde.
Højttalere efter hornprincippet er noget, vi normalt forbinder med diskantenheder, i hvert fald når det gælder hi-fi. I PA-systemer til koncertbrug anvendes horn til gengæld i alle toneområder. Også i bassen, selv om kraftigere forstærkere og højeffektive basenheder med høj belastbarhed har betydet, at stadig flere PA-systemer springer hornet over i bassen.
Tidslinje for Klipschorn
1939-1941
Paul Wilbur Klipsch laver tegninger og papmodeller af bashornet.
Oktober 1941
Paul Klipsch offentliggør sit horndesign i Journal of the Acoustical Society of America.
Maj 1942
Første vellykkede prototype (med serienummer 1) bygges i Paul Klipschs garage.
April 1945
Hornet patenteres (US Patent 2.310.243).
September 1946
Den første Klipschorn leveres. Firmaet Klipsch and Associates stiftes.
1948
Paul W. Klipsch ansætter sin første medarbejder. Indtil da havde han bygget højttalerne selv.
Oktober 1948
Første test. Consumers’ Research Bulletin giver denne karakteristik: “… en samlet reproduktion, som vi ikke mener er opnået af nogen anden tilgængelig højttaler.”
1957
Klipsch Heresy introduceres som centerhøjttaler til trekanalssystemer med to Klipschorn. Navnet – der betyder “kætteri” – kommer af, at en forretningsforbindelse mente, at det var en kættersk tanke, at Klipsch skulle fremstille en højttaler, der brød med hornprincippet. Men rygtet var sandt. Heresy produceres fortsat.
November 1958
Klipsch begynder at registrere – og tage hensyn til – polariteten på højttaler-enhederne. Faselinearitet var tydeligvis ikke et stort emne dengang.
1963
Klipsch La Scala introduceres. Ligesom Klipschorn er La Scala et trevejs hornsystem, men den er mindre og kræver ikke hjørneplacering. La Scala produceres fortsat.
Maj 2002
Paul Wilbur Klipsch dør i en alder af 98 år.
2005
Klipsch Audio Technologies køber den danske højttalerproducent Jamo.
April 2006
Med 60 års jubilæumsmodellen får bashornet sider, hvilket betyder, at højttaleren ikke længere behøver at være hermetisk klinet op ad væggen for at få en præcis frekvensgang i bassen.
Januar 2011
Audiovox (VOXX) køber Klipsch Audio Technologies.
April 2016
Særlige “limited edition” jubilæumsudgaver af Klipschorn og Klipsch Heresy fremstilles. Der bygges 70 sæt af hver.
September 2016
Klipsch har jubilæum. Efter 70 år bygges Klipschorn stadig, hvilket gør den til verdens længst fremstillede højttaler. Alle enheder er med tiden skiftet ud, men grundkonstruktionen er den samme.
