Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Wupti.com solgt til Dansk Supermarked

Netbutikken wupti.com, som er en af de største leverandører af underholdningselektronik på det danske marked, er solgt.

Skrevet af / 20/05/2015 - 14:55
Wupti.com solgt til Dansk Supermarked

Dansk Supermarked er med sine Føtex, Netto og Bilka-varehuse overordentlig synlige på det fysiske landkort. Anderledes beskedent har det været på det virtuelle landskab, hvor koncernens onlinebutikker kun har tegnet sig for en lille del af danskernes indkøb.

Nu er antallet af online-kunder i Dansk Supermarked med ét øget med en kvart million. Det sker ved overtagelsen af netbutikken wupti.com, som er en af landets største onlinebutikker for hjemmeelektronik.

“Dansk Supermarked køber 100 procent af aktierne i firmaet af 3C Retail og driver wupti.com videre side om side med koncernens øvrige onlineaktiviteter, som blandt andet omfatter Bilka.dk,” lyder det i en pressemeddelelse.

Vi har i Dansk Supermarked en klar ambition om at blive førende indenfor e-commerce, og med opkøbet af wupti.com foretager vi et gearskifte online. Med de synergier, der er mellem wupti.com og vores eksisterende onlinebutikker, herunder Bilka.dk, har vi potentialet til at udvikle begge dele markant de kommende år,” siger Dansk Supermarkeds administrerende direktør, Per Bank, som håber, at kunne tilbageerobre noget af  den omsætning, der i dag forsvinder ud af landet til udenlandske netbutikker.

Dansk Supermarked har købt wupti.com af virksomheden 3C retail, der også ejer butikskæderne Leasy, Inspiration og DER.

Vi har haft et kort og intenst forhandlingsforløb, og jeg er overbevist om, at de muligheder, som Dansk Supermarked og wupti.com har sammen, vil betyde, at wupti.com bliver styrket i de kommende år,” siger koncernchef Niels Thorborg fra 3C Retail.

Hvad Dansk Supermarked har givet for Wupti-Pedes butik, er ikke offentliggjort, men i følge TV2 er det “et pænt trecifret millionbeløb”. Wupti.com havde i 2013 et resultat på 4 millioner kroner.

Kilder: Finans.dk, TV2

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top