Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Hjemmebiograf guide

Skrevet af / 29/09/2011 - 20:17
Hjemmebiograf guide

I denne højst uhøjtidelige guide, skal vi forsøge at give en oversigt over de forskellige niveauer indenfor hjemmebiograf anlæg. For i modsætning til, hvad elektronikkæderne vil have dig til at tro med deres slagtilbud, er det slet ikke alle disse tilbud på lyd- og billedprodukter, som fortjener at kaldes ”hjemmebiograf”.

Nej, for at du i det hele taget skal få en snert af biograffornemmelse hjemme i stuen, må anlægget opfylde nogle minimumskrav: Lyden skal komme fra alle sider, dialogen skal være stærk og klar, og det skal selvfølgelig ryste godt, når Bruce Willis sender et hvinende F35 jetfly til jorden.  En sådan oplevelse kræver udstyr af god kvalitet, som typisk må kunne gengive et højere lydniveau end traditionelle musikanlæg.

Produkter som soundbars og 2.1 anlæg (to højttalere + bashøjttaler) fungerer glimrende for dig, som bare skal forbedre tv-lyden lidt, men efter vores mening er det først, når du er omringet af højttalere til alle sider, at vi taler om ægte hjemmebiograflyd.

Hjemmebiograf i en boks

Samsung HT-D5500 5.1 system – pris kr. 3.700

De såkaldte alt-i-en løsninger, også kaldet Home Theater in a Box, er den nemmeste og billigste indgangsbilet til hjemmebiograf. Her får du alt, hvad du har brug for – Blu-ray afspiller, forstærker og højttalere, ledninger og monteringsmateriale samlet i en kasse. Producenten har gjort arbejdet med at matche komponenterne til hinanden, og mange 5.1 anlæg lyder overraskende godt til prisen – men du kan glemme at konkurrere med den lokale biograf. Alt-i-et anlæggene spiller hverken højt eller specielt rent, og egner sig derfor bedst til mindre rum og forhold, hvor man ikke spiller særlig højt.

Fordele:
Lav pris
Nemt at sætte op

Ulemper:
Egner sig ikke til højt/realistisk niveau
Begrænset dybbas

Godt og blandet

Panasonic DMP-BDT110 Blu-ray afspiller – kr. 1.200
Onkyo TX-NR509 surroundreceiver – kr. 3.600
KEF KHT2005.3 5.1 højttalersystem – kr. 6.000
Samlet pris – kr. 10.800

Du kan købe halvfabrikata eller lave retten selv – de fleste ved, hvad der smager bedst. Hvis du er seriøst interesseret i film og vil have bedre surroundlyd, lønner det sig uden tvivl at sætte et anlæg sammen med separate komponenter. Da står det dig frit for at vælge det udstyr, som passer bedst, både til størrelsen på dit rum, hvor dybt du vil grave i lommen. Men som vores eksempel viser, behøver et separat surroundanlæg ikke koste mange penge.

I vores eksempel har vi lagt flest penge i højttalerne, kort og godt fordi vi har brug for seks af dem og vil have bedst mulig kvalitet. Højttalerne har stor indvirkning på lyden og med den rette løsning, kan du opnå god lyd selv med moderat elektronik. Det er også nemmere at opgradere forstærkeren senere end at skifte alle højttalerne ud.

Fordele:
God lydkvalitet
Fleksibilitet og valgfrihed
Nemt at opgradere

Ulemper:
Kræver mere plads
Mere kompliceret at sætte op

Ja tak, begge dele

Pioneer BDP-LX54 3D Blu-ray afspiller – kr.   3.300
Pioneer SC-LX83 surroundreceiver – kr. 16.500
B&W CM8, CM1, Centre 2, Sub – kr. 33.994
Samlet pris – kr. 53.794

Det at kombinere topklasse stereo- og surroundlyd i samme anlæg kan være en stor udfordring, og man er nød til at prioritere. Hvis film og musik tæller lige meget, bør man gøre sådan, som vi har gjort i eksemplet og satse på ens kvalitet i alle kanaler. Start med et par gode fronthøjttalere og den største centerkanal producenten leverer, samt matchende baghøjttalere. Vi har valgt en kraftig og dyr 7.1 surroundreceiver, men holder os til en 5.1 opsætning og bruger i stedet de ekstra forstærkerkanaler til at bi-ampe fronthøjttalerene for mere kraft og bedre lydkvalitet.

Fordele:
Høj lydkvalitet til både film og musik

Minus:
Pladskrævende
Ikke lige så god stereolyd som et dedikeret stereoanlæg

Kompromisløst

Oppo BDP-95EU 3D Blu-ray afspiller – kr. 8.495
Onkyo PA-MC5500 9 kanals effektforstærker – kr. 13.995
Onkyo PR-SC5538 9.2 AV-forforstærker – norske kr. 17.999  (ingen forhandler i DK)
Klipsch KL-650 7.2 THX Ultra 2 højttalersystem – norske kr. 78.000  (Ingen forhandler i DK)

I den dedikeret biograf ønsker vi at mindst muligt skal forstyrre lyd- og billedoplevelsen. Derfor er rummet gerne mørklagt, elektronikken skjules i skab eller teknisk rum, og højttaleren bygges ind i væggen, eller til og med bag et perforeret lærred. Mange hjemmebiograf-entusiaster tager derfor et loft eller en kælder som udgangspunkt og bygger biografrummet fra bunden af, med specielle hensyn til akustik og lysindslip

Det bedste ved en dedikeret hjemmebiograf er, at den tillader os at vælge udstyr, der er optimalt til filmlyd. Et THX-godkendt højttalersystem er et godt udgangspunkt, da de opfylder en række krav til spredning, lydtryk og forvrængning, og det samme gælder forstærkerne. I eksemplet er vi gået efter en todel processor- og forstærkerløsning, som er mere fleksibel med tanke på kraft og senere udvidelse.

Fordele:
Et godt installeret THX-hjemmebiografsystem har en enorm dynamik og klarhed, som både kan tangere og overgå de bedste offentlige biografer.

Ulemper:
Høj pris – i en dedikeret hjemmebiograf må du tage højde for en række udgifter udover det rene lyd- og billedudstyr.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

Sonos i konkurrence mod Apple og Sony?

Her er Bose Smart Ultra Sounder

XGIMI Horizon Ultra: 4K-projektor med Dolby Vision

0
Scroll to Top