Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Smart-ur med sparsommelig GPS

Skrevet af / 09/01/2017 - 11:00
Smart-ur med sparsommelig GPS

De fleste smart-ure skal oplades en gang i døgnet, men når man er aktiv og bruger GPS’en – hvis uret har sådan en indbygget – reduceres batterilevetiden betragteligt. Det mener Casio, at de har fikset med Pro Trek Smart WSD F20. Et smart-ur til aktive mennesker, der har brug for sådan et ude i naturen, snarere end til træning.

Til den slags findes der fitness-trackere.

Ifølge Casio skulle batteriet i Pro Trek Smart WSD F20 holde længere end en dag, når man bruger urets indbygget GPS, og op til en måned, hvis det bare bruges som armbåndsur.

(Foto: Produsenten)
(Foto: Casio)

Man kan skifte mellem forskellige digitale urskiver efter behov. Det kan vise kun tid samt kronograf, dato og meget mere, men mest interessant er kortvisning og kompasretning. For at spare strøm downloader uret kortet på forhånd, så GPS’en kun opdaterer bevægelserne, og på den måde bruger den meget mindre strøm end andre ure med GPS.

Så behøver uret bare at opdatere din position, ikke kortet, som bl.a. smartphones gør. Det giver også nul forsinkelse. Du slipper for skulle at vente på, at kortet opdateres, når du bevæger dig, for kortet er synligt på skærmen hele tiden. Du kan bare se, at positionen ændrer sig.

Uret logger dine bevægelser, og du kan gemme dem i en app på mobilen. Som ikke behøver at være forbundet med uret hele tiden.

(Foto: Produsenten)
(Foto: Casio)

Pro Trek Smart WSD F20 er vandtæt ned til 50 meter og temmelig stort med sine 56,4 x 61,7 mm og 15,7 mm’s tykkelse. Vægten er dog kun 92 gram. Det kører Android 2.0 og har både Bluetooth og Wi-Fi indbygget, foruden GPS.

Casio-uret kommer til salg i slutningen af april med en pris på omkring 4.000 kroner.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Scroll to Top