Indtil nu har man måttet betale væsentlig mere for denne kombination af stillbilled- og videokvalitet. Panasonic har beholdt grundopskriften fra den kritikerroste model GH2, men flyttet GH3 op i prof-klassen. Samtid med at prisen er lavere. Andre steder koster tilsvarende kvalitet det dobbelte.
Dermed må Lumix GH3 anses for det billigste professionelle systemkamera på markedet i dag. Kameraet leverer en stillbilledkvalitet på niveau med de bedste, såsom Olympus OM-D og Canon EOS 5D Mark III, men banker de fleste på videoegenskaber.
GH3 kan ikke bare optage i fuld 1080p HD video, det kan gøre det med op til 72 Mbit/s datastrøm og med superlav ALL-I kompression. Det er tv-kvalitet, der i den grad holder. HD-video kan streames direkte via HDMI-udgangen, en værdifuld egenskab for professionelle. Selvfølgelig har det vridbar berøringsfølsom skærm med superfin OLED-kvalitet samt elektronisk søger, integreret Wi-Fi og en udstyrsliste så lang som rollebesætningen – med statister – til den første af de tre Hobbitten-film.
Det vejrtætnede og solide kamerahus har forbilledlig ergonomi, og fotografen kan i høj grad selv vælge, hvilke funktioner forskellige knapper skal have. Sjældent har vi testet et kamera med så mange perfektionerede egenskaber. Panasonic Lumix GH3 er årets mest banebrydende fotoprodukt.
Uddrag fra testen
“Farvemætningen og farvebalancen er det bedste, jeg har set fra noget Lumix-G kamera og er endelig på højde med de allerbedste prof-kameraer. Også på video-optagelse. Super rene videofiler med meget lidt kornstøj ved høj ISO og meget jævne bevægelser i filmfladen under panorering bør tilfredsstille selv kræsne professionelle. Der er en lille antydning af moiré, da billedsensorens lavpasfilter er så svagt (giver bedre pixelopløsning), men jeg tvivler på, at det vil blive betragtet som et problem blandt videografer.”
Karakter: 6 julehjerter
Fra 7.999 kroner (kun hus)
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer