annonce
annonce

Borg’en er landet

Soloprojekt fra en af Europas største højttalerbagmænd – og med støtte fra legendariske Ken Ishiwata.

High End-messen i München er stedet, hvor alle de store og kendte hi-fi-producenter møder op for at vise flaget. Men i de lange gange bag messens hovedstrøg finder man også mindre eller helt nye mærker.

Karl-Heinz Fink er ikke en navn, som de mange hi-fi-købere genkender. Men den tyske akustikingeniør og hans kolleger har stået bag udviklingen af en lang række højttalere, som sælges af kendte mærker. I de fleste tilfælde sker den slags incognito, men den prisvindende Concept 500 fra Q Acoustics er blot én af dem.

På High End 2018 i München havde Fink imidlertid valgt at optræde i eget navn med en højttaler kaldet “Borg”. Den meterhøje højttaler minder mest om en sarkofag. Og med en vægt på 52 kg skal den nok stå godt fast på sine spikes.

Bestykningen er usædvanlig: En tovejs-højttaler med 10″ bas/mellemtone med kæmpemagnet og lærredsophæng og en specialudviklet AMT-diskant fra Mundorf. “Det er ikke helt nemt at få sådan et par enheder til at arbejde sammen – men vi er heller ikke helt almindelige,” siger Karl-Heinz Fink.

Men vi behøvede ikke at tage den faderstolte konstruktørs ord for det. Han havde ved lanceringen allieret sig med et af de mest kendte og respekterede ansigter i hi-fi-verdenen: Ken Ishiwata fra Marantz. De to har kendt hinanden i mange år og har ofte arbejdet sammen.

Karl-Heinz har en sjælden viden om højttalere, og det er en fornøjelse at kende ham. Ham bør I lytte til,” sagde Ken Ishiwata.

Karl-Heinz Fink (tv.) havede inviteret sin mangeårige ven og samarbejdspartner Ken Ishiwata (th.) med til lanceringen. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

Borg-højttaleren kan selv ikke med den bedste vilje kaldes elegant, men den har et skulpturelt, maskulint touch. Og lyden ved pressedemonstrationen var særdeles lovende. Det er faktisk lykkedes at få de umage enheder til at spille sømløst sammen og lyde både raffineret og magtfuldt.

Borg’en kommer til salg i juli til en pris på 24.000 euro parret.

Navnet “Borg” begyndte som et øgenavn, men så holdt det ved. Foto: John Alex Hvidlykke, L&B

FinkTeam

NB! Redaktionen præciserer, at rejse og ophold var betalt af FinkTeam.

Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-