annonse
annonse

Musik

Eksklusiv Rihanna-boks

Rihanna udgiver en særdeles eksklusiv platinudgave af sit kommende album ”Unapologetic”. Billig bliver den ikke.

Du må nemlig punge ud med 250 amerikanske dollar for at sikre dig den specielle boks, som har fået navnet ”Diamonds Executive Platinum Box”, og som udkommer 11. december, men som allerede nu kan forhåndsbestilles.

Foruden at indeholde det faktiske album består boksen af en samling remix af singlen ”Diamonds” på vinyl. En håndskrevet personlig hilsen fra Rihanna til fans er vedlagt, men det er lidt uklart, hvorvidt hver hilsen er personlig signeret, eller de alle er kopieret fra originalen. Eftersom vi ikke fik nogen specifik info om dette, må vi gå ud fra, at ikke hver enkelt udgave er håndsigneret.

Den eksklusive boks kan blive din for $250 plus fragt og danske afgifter.

Et 2 GB USB hukommelseskort i kreditkortudførelse følger med, det samme gør en unisex t-shirt med et af billederne fra Rihannas fotosession til albummet, taget af fotograf Michael Muller. Foruden syv 30 cm x 38 cm litografier af Mullers billeder, en illustration af Magnus Voll Mathiassen og andre eksklusive billeder taget til udgivelsen.

Boksen inkluderer desuden en speciel 40-siders notatblok med håndskrevne notater og sangtekster, en deluxe-version af albummet med et 28-siders foto-og kunsthæfte, en 20 minutters DVD med uudgivet materiale, et klip fra Loud-turneen og en eksklusiv fan-poster.

Alt dette kan blive dit for heftige 250 dollar, som med dagens kurs bliver i underkanten af 1.500 kroner. Læg hertil fragt på 30 dollar samt dansk told og moms, og vi er oppe i over 2.200 kroner.

Fortsat interesseret? I så fald kan boksen bestilles her.

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-