Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nu kan du downloade fra Netflix

Se film og tv-serier, når du ikke har netadgang.

Skrevet af / 01/12/2016 - 14:37
Nu kan du downloade fra Netflix

Et af Viaplays store salgsargumenter har været muligheden for at se meget af indholdet, også når du ikke har adgang til internettet. Den feature har Netflix nu indhentet, da man fra i dag kan få adgang til at downloade udvalgte titler.

Skærmskud: Netfix
Skærmskud: Netflix

De tilgængelige titler findes i den nye kategori “Available for Download”. Film og tv-episoder du har downloadet er placeret i mappen “My downloads”.

Skærmskud: Netfix
Skærmskud: Netflix

Når du har fundet noget, der kan downloades, er det blot at trykke på den lille nedpil, så lagres titlen på din enhed. Så kan du se den i ro og mag på flyet, eller når du er i udlandet og ikke kan finde gratis wi-fi.

Tilbuddet omfatter naturligvis Netflix’ egenproducerede serie “Stranger Things” og “Orange Is The New Black”, men andre store serier som Dexter, Heroes og Californication er også tilgængelige. Samt et stort antal film. Netflix lover, at dette kun er begyndelsen, og at flere titler vil blive tilbudt til download.

Funktionen er tilgængelig for alle abonnementer på både telefoner og tablets, både Android og Apples iOS.

Alt man skal gøre er, at opdatere app’en til den nyeste version.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top