Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

RIP Francis Underwood

Nu er det officielt: Netflix har taget livet af en af sine mest berømte karakterer – Frank Underwood.

Skrevet af / 08/09/2018 - 11:44
RIP Francis Underwood

Den 2. november får 6. (og sidste) sæson af House of Cards global Netflix-premiere – uden seriens hovedstjerne, Kevin Spacey i rollen som præsident Frank Underwood.

Sammen med den udskældte Harvey Weinstein blev Spacey en af hovedaktørerne i #MeToo-cirkusset.

(Foto: Netflix)

Efter det sidste år kom frem, at Spacey har været lige lovlig glad for “klappe drenge i numsen”, blev han hurtigt persona non grata i film- og tv-branchen. Indspilningerne af den succesfulde tv-serie House of Cards blev hurtigt lagt på is, og det kulminerede i, at Spacey blev fyret, hans rolle skrevet ud af serien, og fremtidige filmprojekter enten skrinlagt eller helt aflyst.

Selveste Sir Ridley Scott genindspillede store dele af sin film All the Money in the World, hvor Spacey havde en af hovedrollerne som J. Paul Getty, kun en måned før premieren. Rollen blev med stor succes overtaget af Christopher Plummer.

Indtil nu har Frank Underwoods skæbne været ukendt. Men her letter Netflix lidt på sløret:

Død som en sild, med andre ord!

Hvil i fred, Francis Underwood. Du har givet serie-entusiaster mange gode tv-øjeblikke og gang på gang formået at overraske.

(Foto: Netflix)

Den sidste sæson af serien har otte episoder, som alle bliver tilgængelige den 2. november. Til den tid vender Lyd & Billede tilbage med en anmeldelse af sæsonen, hvor Franks kone, Claire Underwood (Robin Wright), har overtaget roret i Det Hvide Hus.

Her kan du se den første trailer til 6. sæson:

(Foto: Netflix)

 

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

Premiere i dag!

And the Oscar goes to ...

Nu er traileren her!

The Netflix Slam: Nadal vs. Alcaraz

Ny svensk/norsk Netflix-serie

Taylor Swift kommer hjem til dig!

Klar på Netflix!

0
Scroll to Top