Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Første ultrabook fra Sony

Endnu en konkurrent til MacBook Air rammer butikkerne. Sonys Vaio T13 byder på ni timers batterilevetid og 13” LCD-skærm.

Skrevet af / 07/05/2012 - 08:32
Første ultrabook fra Sony

Med en vægt på blot 1,6 kg og den energisparende ”Ultra Low Voltage” Intel Core i3 processor er Sony Vaio T13 et spændende medlem af den nye ultrabook-klub, der igen er ved at gøre den bærbare computer trendy og attraktiv. Med lækkert design, lang batterilevetid (9 timer) og en vægt, der gør det nemt at tage computeren med i tasken – alt sammen kombineret med høj ydelse – er ultrabooks nemlig blevet det nye sort, og Sony kommer nu altså med deres bud på en stærk letvægter.

Vaio T13 kommer i to forskellige versioner: en med SSD (solid state drive) og en ”hybrid”, som kombinerer hurtig SSD-cachehukommelse med en højkapacitets HDD-harddisk for at give dig en super hurtig opstart.

Begge modeller har ”Rapid Wake + Eco-funktion”, som gør dig klar til at arbejde blot to-tre sekunder efter, du har åbnet ultrabook’ens skærmlåg. Når du klapper låget ned, går Vaio’en i energisparende dvale, som kan vare i op til 90 dage, uden maskinen løber tør for strøm.
Vaio T13 er spækket med forbindelsesmuligheder – inkl. HDMI, VGA og RJ45-netværksporte samt en SD/MMC-medieport – og skal det være, kan du også videochatte med kæresten i HD via det indbyggede Exmor for PC webcam.

En mere fyldig lydoplevelse skulle også være på plads via Sonys xLOUD- og Clear Phase-teknologier, som booster lydniveauet uden forvrængning, så du kan nyde klare og tydelige webchats, musik, videoklip og spil.

Den første VAIO T13 med Intel Core i3-processor og Windows 7 Home Premium er tilgængelig fra maj 2012 til en vejledende udsalgspris på 6.000,- kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top