De såkaldte kvanteprikker (Quantum Dots) har givet mere kontrast og bedre farver i de bedste fjernsyn fra LG og Samsung. Nu kommer teknologien til computerskærmen.
MMD, firmaet bag Philips-skærme, præsenterer verdens første pc-skærm med Quantum Dot Color teknologi. Den nye 27″ 276E6ADS leverer i følge pressemeddelelsen levende, ensartede og virkelighedstro farver.
Quantum Dot Color giver over 30% mere farve end traditionelle sRGB LED-skærme, uden at det koster en formue ekstra. Og som en bonus er der besparelser at hente på energiregningen, da den bruger 25% mindre energi.
Opløsningen er Full HD-opløsning (1920 x 1080 pixels) og betragtningsvinklen 178 grader.
Den nye skærm er i butikkerne fra marts, og prisen bliver 2.399 kroner.