Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Rotel præsenterer “Hegel-dræber”

Med en integreret forstærker, der på papiret ser superspændende ud, håber Rotel at vippe kongen af ​​tronen.

Skrevet af / 18/04/2016 - 13:31
Rotel præsenterer “Hegel-dræber”

Man behøver blot at se på RA-1592 for at erkende, at Rotel er seriøse med den 200 W kraftige integrerede forstærker. Der er ikke noget pjank med switch mode eller pseudodigitale forstærkertrin her. Her finder man en solid Rotel-transformer i en strømforsyning med specialtilpassede kondensatorer. Og naturligvis klassisk varm og fyldig lyd.

Det skal blive interessant at høre den og finde ud af, om den er bedre end Hegel H160 i samme prisklasse, når RA-1592 kommer i butikkerne i maj til ca. 20.000 kroner.

Det er ikke ligefrem sparet på udstyret: pladespillerindgang, 32-bit/768 kHz DAC (AKM4495, hvis du vil vide det), og subwooferudgange. Nemlig. To styks, samt balanceret analog lydindgang.

Foto: Rotel
Foto: Rotel

Et kig på bagsiden demonstrerer mulighederne. Tre optiske, tre koaksiale, Ethernet og USB-indgang burde være nok for de fleste af os med digitale lydkilder. Som Spotify eller Tidal HiFi fra en computer.

Ellers er der Bluetooth til alle, der ønsker at streame musikken trådløst fra mobiltelefonen til forstærkeren.

Der er også en USB-indgang på forsiden, der kan bruges som lydindgang fra telefon eller tablet.

Vi har bestilt et eksemplar til test, så glæd dig til at læse mere i bladet og her på siden.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

En DAC i samuraiernes fodspor?

Denne lille boks kan gøre dine gamle B&O-højttalere "trådløse"

Den ultimate forstærker

High-end forforstærker med moderne streaming

McIntosh opdaterer forforstærkeren

Kompakt hi-fi i stilrent design

Lenco bejler til vinylelskere

Pladespiller til sheiker og baroner

Astell&Kern: Musikafspiller i guld!

1500 gæster så hi-fi i København

0
Scroll to Top