Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Sumiko fornyer pickup-sortimentet

En pladespiller uden pickup er som en fisk uden finner. Kontakten med underlaget er afgørende for ydelsen.

Skrevet af / 20/04/2018 - 10:18
Sumiko fornyer pickup-sortimentet

Amerikanske Sumiko har tradition for at levere vellydende pladespiller-pickupper, der ikke koster en bondegård. Nu præsenterer de seks nye pickupper, hvor priserne starter ved ca. 1.300 kroner.

Det drejer sig om fire MM-pickupper i en anstændig prisklasse og to MC-pickupper i en relativt høj prisklasse – Reference Series, som Sumiko kalder den. For at tage de sidste først, så handler det om Songbird til 8.100 kroner og Starling til hele 17.000 kroner.

(Foto: Sumiko)

Flagskibet Starling er en såkaldt nøgen pickup uden omsluttende hus og leverer 0,5 mV udgangsspænding. Low output, altså. Den noget mere rimelige Songbird har højere udgangsspænding og kan bruges med en almindelig MM-indgang, hvor Starling kræver MC-indgang på forstærkeren.

I den mere overkommelige ende finder vi MM-pickupperne Rainier til 1.300 kroner, Olympia til 1.800 kroner, Moonstone til 2.700 kroner og Amethyst til 5.600 kroner. (Alle priser er foreløbige estimater).

(Foto: Sumiko)

De har alle udskiftelig nål, og den billigste – Rainier – kan opgraderes til Olympia eller Moonstone bare ved at skifte nål.

Rainier har elliptisk slibning på en nålearm af aluminium. Det samme gælder Olympia og Moonstone, men her er slibningen skarpere, hvilket skulle give bedre dynamik og bredere frekvensrespons.

(Foto: Sumiko)

Ametyst har den laveste udgangsspænding af de fire – 2,5 mV – og den skarpeste slibning (Nude Line Contact), hvilket skal give lavere støj, bedre sporing, større dynamikområde og bredere frekvensområde.

Sumiko-pickupperne forventes i butikkerne i løbet af maj 2018. Dansk importør er HiFifreaks.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top