High-End München 2013, del 2

Som sædvanligt åbnede udstillingen med alpehorn. Det har altid interesseret mig, hvad der bestemmer, hvilket instrument man vælger at gøre karriere med. Her har seks kvinder valgt at kaste deres kærlighed over netop alpehornet.

Opera Only hedder denne fleksible italienske forstærker på 1,5 tons. I lukket tilstand ligner den et 12-sidet sort prisme, men når den skal spille, åbner den sig som en anden Transformer og kan trække på alle sine 2 x 60.000 W til de stakkels højttalere, som er tilsluttede. På udstillingen stod den i en af de store haller og var tilsluttet et par af de små højttalere, du ser til venstre i billedet, hvilket betød, at lydoplevelsen ikke sagde noget som helst….

Nogle gange er dipolhøjttaler mere interessante bagfra end forfra, men dette italienske(?) design virker næsten til at have lånt lidt omkring spalterne fra forsiden på norske Forsman.

Noget af det sjoveste for mig på High-End er alle disse varianter af højttalerdesigns. Disse ”gnomer” fra Zingali skulle kunne skræmme hvem som helst i et svagt oplyst lytterum…

Giya G3 er den mindste referencemodel fra sydafrikanske Vivid Audio. Den ser måske underlig ud, men den lyder faktisk virkelig godt. Ophavsmanden, Lawrence Dickie, er manden bag den mageløse Nautilus fra B&W, så ekspertisen er der ikke noget galt med. Hos Vivid udvikler han videre på de erfaringer, han fik med Nautilus.

Music Hall MFF11 pladespilleren er topmodellen fra firmaet. På pladetallerkenen ligger en plademåtte af – ko!

Den største pladespiller fra Clearaudio er voldsomme sager med blandt andet magneaffjedring, dobbelte pladetallerkener og integreret møbel. Her er den nye statement tangentialtonearm monteret.

Dynamikks må stå for noget af det sværeste højttalerdesign at integrere i et normalt hjem.

Mono rørtrin med KR rør fra tyske Rike Audio. Hvert trin er forsynet med en strømforsyning omtrent dobbelt så stor som en klassisk stationær computer. Konstruktøren, Georg Arsin, manden med fipskægget i billedet, beretter, at bare den sorte plade i forstærkeren koster 10.000 euro, alt for vibrationsdæmpningens skyld. Prisen? 380.000 euro for et par. Hmmmm…

Keith Martin fra strømspecialisten Isotek havde verdenspræmiere på den nye Mosaic-serie, som bygger på Ultima-serien, du ser til højre i billedet. Samme grundlæggende teknik i mindre kabinet. Det handler naturligvis om strømrensere og strømstabilisatorer.

Endnu en let placerbar højttaler. Den her får os bedre til at forstå begrebet tweeter, eller hvad?

Sand alkymi betyder navnet på disse rundstrålende italienere.

Flere italienske ejendommeligheder. Italienerne fører absolut an, når det gælder om at skille sig ud rent designmæssigt.

Rundstrålende kan man jo ikke ligefrem kalde det, men det er unægtelig et ret frækt design på højttalerne, som indrammer tv´et.

Lækker firepunktslagret schweizisk tonearm bestående af tre fritstående tårne. Har aldrig rigtig forstået det der med tårne, man er vel tvunget til at finde protractoren frem i tide og utide for at kontrollere at alt sidder korrekt?

Mageløst grimme højttalere i imiteret bladguld-look. Baselementet optager hele højttalerens bagpanel.

Pro-Ject har et enormt bredt udvalg af pladespillere, fra billig til dyr.

Det var måske ikke så meget lydanlægget på denne Pagani showstopper, at alle var henne og savle over. Men indeni sidder et kvalificeret anlæg fra Sonus Faber, som bør kunne spille ret højt for kunne overdøve motorlyden. Hvis man da vil spille musik, når bilen lyder så lækkert. Måske en mikrofon ved udstødningsrørene, så man forstærker det yderligere?

Anlægget, som smelter ind i hjemmet, eller hvad? Der plejer at være ret heftig lyd herinde, hvor man altid spiller på hornopførelser af en eller anden art. I år lød det dog ikke lige så godt af en eller anden grund. Jeg er normalt ingen fan af horn, men det er altid sjovt, når der findes folk, der skiller sig ud.

Tyske Avantgarde Acoustics er en af de fremmeste eksponenter for hornhøjttalere og gennem årene lyder det bare bedre og bedre fra deres konstruktioner, må jeg (modvilligt) erkende. Her spiller de højt inde, og med så meget bas, du vel egentlig kan få – bare tjek bassen mellem højttalerne. Den lille røde firkantede sag er vældig spændende. Det er deres nye (dansk udviklede) Zero 1, som er en fuld aktiv skabelse, som spillede, så publikum troede, at det var de store horn – plus basdelen – som var i gang.

Wilson Audios sympatiske og ikke mindst musikkyndige demoguru, Peter McGrath, leder efter numre at spille på firmaets uhyre kompetente gulvhøjttalere, Alexia. Må-have faktoren er enorm, men de koster en halv million….

Sony associerer vi normalt ikke med high-end. Det betyder ikke, at de ikke kan. Jeg konstaterede med glæde, at disse højttalere spillede virkelig godt, og konstruktionen virkede meget kompetent.

Midt i ørkenvandringen mellem det ene musikeksempel tristere end det andet (nordiske udstillinger er et himmerige i forhold til München) hørtes dakadak meget højt i korridoren – indledningsakkorden til Pinball Wizard. Jeg og flere andre gik straks ind og fik vasket ørerne med lidt klassisk rock af bedste art. Det er manden fra PCM, som demonstrerede hvad deres nye Fact12 kunne klare. Det kunne de også! Jeg tog ham i hånd og takkede for at han turde give den fuld gas. Folk trak det også ind…

Vil man have en oplevelse af en koncert, der lyder, som var man der selv, så findes der vel ingen bedre måder end at gå til MBL`s rum. Og som sædvanlig havde man musikere på plads, og på et andet tidspunkt var der også en italiener, der spillede opera og demonstrerede sine indspilninger. Hos MBL vover man at spille live og på deres anlæg i samme åndedrag – og det fungerede. Stærkt.

King´s Audio med deres guitarhøjttalere – jo, det er en bånddiskant i halsen. Selv synes jeg, at netop disse højttalere trækker interessen lidt ned for deres øvrige produkter. Men ja, jeg ville da gerne have haft dem – just for fun….

Pornografi for båndentusiasten.

Pornografi for rørentusiasten.

Trængsel når KEF demonstrerer surround.

Masser af aktive højttalere fra tyske Adam Audio, der, præcis som Genelec, i begyndelsen kun arbejdede med studiohøjttalere.

MicroMagic fra Elac er et lille mirakel med hensyn til hvor meget ydelse, man kan få ud af så lidt plads som muligt. En meget smart konstrueret subwoofer er hjertet, alt er i aluminium, og her er der lagt meget arbejde i selv de mindste detaljer.

Indrøm bare – du har altid spekuleret over, hvordan det ser ud inde i en stort surroundanlægsforstærker. Her tager vi et kig ind den nye store fra Marantz.

AirForceOne kalder TechDac deres pladespiller. Man føler sig lidt træt nogle gange….

EAR DAC4 og Drive er det seneste fra Tim dePavaricinis hånd. Apparaterne har det taget ham to år at udvikle, hvilket er usædvanligt langt tid for dePavaricini. En af vore kontakter afslører, at de lyder vældig godt.

Franske Ellipson viste både deres kugler, deres alt-i-et anlæg og den moderne version af firmaets klassiske ”papirkurv med åbent låg”, originalen har over 50 år på bagen.

B. M. C. har meget interessant og anderledes designet elektronik på programmet. At de desuden lavede højttalere, havde jeg ingen anelse om.

Det her er hovedtelefoner fra subwooferspecialisten Velodyne! Meget interessante, lader det til.

Den nye forforstærker fra Dan d´Augustino, Krells far, som i nogle år har kørt under eget navn. Det, der ligner fødder under maskinen, er faktisk en del af strømforsyningen.

Surroundanlæg bygget til live-følelse? Det ligner mere PA, som normalt findes til koncerter. Adéle lød i hvert fald ikke dårligt gennem anlægget.

Tannoys store højttalere har jo normalt et meget konservativt britisk design fra mellemkrigstiden, Kingdom Royale er undtagelsen, som udnytter alle moderne materialer og teknikker på én gang.

TAD kører gerne samme rum og samme opstilling som sidst. Når man en gang har gjort sit arbejde ordentligt, kan man lige så godt udnytte det. Jeg behøver næppe sige, at det lød godt.

Larry Gullman fra MSB med sin Analog DAC. Vi kan producere den i hvilken som helst farve, du ønsker, siger han. Der er en test i gang af denne spændende DAC.

Swissonor.ch har foruden modifikation og renovering af klassiske Thorens-pladespillere også spændende og tilsyneladende fornuftig rørelektronik på programmet. Vi så Janne Öström fra Old School HiFi i svenske Umeå i forhandlinger om distributionen af dem.

Flere eksempler på alternativ højttalerdesign.

Sindssyg lækker ripper/streamer/mediebibliotek mv. fra franske Solange. En del af et komplet anlæg, hvor data overføres via strømnettet til forstærkere med indbygget DAC.

Rørelektronik fra Absolare – klædt i læder.

Ude efter en dyr hornhøjttaler? Så kan vi anbefaler denne skønhed fra Living Voice. Lad os bare glemme, hvad de koster, det er nok bedst sådan.

Koncert med basekvilibristen Dean Peer inde i en af restauranterne.

Den tyske højttalerspecialist Magnat producerer også fornuftigt prissat elektronik, her en integreret forstærker med rør i indgangen.

Yderligere eksempel på ejendommelige højttalere. Jeg hørte dem spille, men ikke engang Aurelia (i baggrunden) lykkedes rigtigt at overvinde akustikken i rummet. Derfor ingen kommentarer om, hvad de kunne præstere, men 16.000 euro….

Ingen kommentarer. 

Svært kan det vel være at sætte sådan et byggesæt sammen. Öström fra Old School HiFi regner med også at tage dem med hjem.

Everything But The Box leger som de plejer med form og farver.

Sven Bilen