annonce
annonce

Alliance i luksusklassen

Steinway Lyngdorf og Samsung har anlægget klar til dig, der endnu engang har vundet i lotto.

Når danske Lyngdorf Audio, som i forvejen ikke er noget discountmærke, skal lave noget rigtig ekslusivt, så sker det under navnet Steinway Lyngdorf. Sammen med flygelproducenten Steinway & Sons har Lyngdorf de senere år skabt en serie af hi-fi-udstyr, der er lige så kostbart, som det er lækkert (de billigste komplette systemer har femcifrede priser).

Men ak, de laver jo kun lydudstyr. Og hvad skal en stakkels multimillionær vælge til sin hjemmebiograf?

For at løse det problem har Steinway Lyngdorf nu indledt et samarbejde med Samsung, der tilbyder matchende billedudstyr. Mere konkret gælder det kombinationen af dipolhøjttalerne Model B med tilhørende 4 x 400 W forstærkere og lydprocessoren P100, der nu kan købes i sampak med Samsungs gigantiske The Wall.

The Wall, som er et 146 tommers(!) tv, bygget på såkaldt Micro-LED. Det vil sige, at hvert billedpunkt i den seks kvadratmeter store 4K-skærm er en separat RGB-lysdiode. The Wall blev præsenteret på CES-messen i starten af 2018.

Hvad det komplette hjemmebiosæt koster, melder historien ikke noget om, men hvis du behøver at spørge om prisen, er du næppe i målgruppen.

Læs mere om Steinway Lyngdorf Model B her.

 

Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-