Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Ny soundbar fra Bose

Bose SoundTouch 300 lover at løfte tv-lyden til nye højder - og bredder.

Skrevet af / 22/09/2016 - 11:56
Ny soundbar fra Bose

Amerikanske Bose er bedst kendt for sine små hjemmebiograf-systemer og for støjreducerende hovedtelefoner, herunder QuietComfort 35, som vi anser for at være den bedste i sin klasse.

Vi har til gengæld længe funderet over, hvornår Bose ville smide en rigtig potent soundbar på markedet. Modeller som SoundTouch 130 har nemlig ikke imponeret os.

Men nu er Bose tilbage med en ny, mere kraftfuld soundbar til at tage konkurreren op med Sonos, Samsung og de andre.

Bose Sound Touch 300
Den nyankomne hedder Bose Sound Touch 300, og den leverer  i følge producenten “den bedste ydeevne, den fedeste lyd og mest kraftfuld bas af alle soundbars” i sin klasse. Den nye soundbar udnytter en bred vifte af Boses patenter til at skabe en stor og bred lyd, der giver “følelse af at høre lyde, der kommer fra andre steder end højttalerne.” Og det lyder jo spændende!

Selve soundbaren omkring 98 centimeter bred og ser ud til at have en nydelig udførelse med metalgitter og top i hærdet glas.

Bose SoundTouch 300. Foto: Bose
Bose SoundTouch 300. Foto: Bose

SoundTouch 300 kan tilsluttes til tv’et via HDMI ARC (Audio Return Channel) eller optisk kabel. Den har også HDMI-indgang med “4K passthrough” for dem, der ønsker at køre en 4K kilde (f.eks UHD Blu-ray) via soundbaren. Trådløs tilslutning via Bluetooth og Wi-Fi er også muligt, og du kan styre musikafspilningen via Boses egen SoundTouch-app. Bose-systemet kan således udfylde en dobbelt rolle som både tv-lyd og musikanlæg.

Foto: Bose
Foto: Bose

Kan opgraderes
De, der ikke vil nøjes med lyden fra soundbaren, kan også vælge at udvide. Bose har udviklet en dedikeret subwoofer og baghøjttalerne til systemet, som kan købes separat. Begge kan forbindes trådløst til soundbaren, hvilket letter placeringen.

Med soundbar, subwoofer og baghøjttalere kan det her blive en interessant udfordring for konkurrenterne fra Sonos og Samsung.

Bose Sound Touch 300 kommer til Danmark i midten af oktober til følgende priser:

SoundTouch 300 soundbar: 5.999 kroner
Acoustimass 300 wireless bass module: 5.999 kroner
Virtually Invisible 300 wireless surround speakers: 3.000 kroner

www.bose.dk

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Januarudsalg på soundbars

Se den lille 4K-projektor

Vil bringe 3D-lyd til "alle"

Sonos i konkurrence mod Apple og Sony?

Her er Bose Smart Ultra Sounder

XGIMI Horizon Ultra: 4K-projektor med Dolby Vision

0
Scroll to Top