annonce
annonce

nuraphone får aktiv støjreduktion

En gratis firmware-opdatering gør de specielle nuraphone hovedtelefoner endnu bedre.

Da undertegnede testede nuraphone tidligere i år, reagerede jeg ikke på, at hovedtelefonerne manglede aktiv støjreduktion, da de allerede meget effektivt holder støj ude på passiv vis takket være både propper i ørerne og lukkede silikonepuder omkring dem.

Ja, de er mærkelige, men det har afgjort en funktion at have begge dele. Så får du nemlig al bassen fra de store drivere i ørekopperne, mens propperne gengiver musikkens høje frekvenser. God dynamik er bare fornavnet!

Men det største es i ærmet er, at hovedtelefonerne tilpasser gengivelsen til netop dine ører ved hjælp af mikrofoner og sofistikerede målealgoritmer med DSP.

Det er disse mikrofoner og avancerede DSP’er, der nu endelig anvendes til at give aktiv støjreduktion. Hvis du har et par nuraphone i forvejen, er det bare at opdatere dem via mobil-app’en. Det tager ca. 20 minutter.

Blandt de nye funktioner er

Aktiv støjreduktion (ANC): Ud over den i forvejen gode passive støjreduktion bliver der nu endnu mere stille med aktiv støjreduktion. Det er kun den store basmembran, der genererer støjudligning, så de indre musikpropper upåvirket kan afspille de høje toner. Hvilket igen betyder, at dynamikken og lydkvaliteten i øvrigt ikke reduceres, når støjreduktionen aktiveres. Det er den for resten ved opstart nu.

Social tilstand: En let tryk på en virtuel knap i app’en gør, at ekstern lyd passerer ind i hovedtelefonerne, så du kan høre, når folk taler til dig. Desuden bliver musikken dæmpet.

Knapfunktionalitet: Du kan trykke på både højre og venstre ørekop, og de har nu såvel enkelt- som dobbelttryk. Dermed kan op til fire hurtigvalg adresseres på kopperne. F.eks. lyd op/ned, start/stop af sang, besvarelse af opkald samt aktivering og deaktivering af social tilstand.

Batteri-indikator: En stemme fortæller batteriniveauet, og et hørbart ladesignal afspilles, hver gang nuraphone sættes i ladestikket. Tidligere var det svært at vide, hvor meget batteri der var tilbage på hovedtelefonerne.

Bluetooth QuickSwitch: Hvis nuraphone er koblet til pc’en, vil de alligevel dukke op på listen på f.eks. mobilen. Vælg nuraphone fra listen, og de hopper automatisk fra pc’en til mobilen.

Forbedret stemmekvalitet ved samtaler: De indbyggede mikrofoner i nuraphone opfanger din stemme, og DSP’en gør nu et bedre stykke arbejde med at give modtageren bedre lyd på din stemme.

Offline-tilstand: Tjek også hovedtelefoner uden internetforbindelse.

Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-