Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Streaming af musik og video

CD-formatet er ved at udånde. Samtidig falder filmsalget på fysiske medier. Erstatningen er streaming. Men hvad er det? Og er kvaliteten på samme niveau?

Skrevet af / 17/08/2011 - 14:44
Streaming af musik og video

Streaming beskriver processen at føre lyd- video eller billedsignal digitalt fra en kilde til en modtager. Hos kilden ligger signalet som en datafil, som konverteres til lyd eller billede direkte hos modtageren. Enten lagringstedet for datafilen er en lokal computer eller harddisk i et hjemmenetværk eller fjerne servere, hvor brugeren får adgang gennem internettjenester som for eksempel Wimp, Spotify eller YouTube, så er princippet det samme.

Lokal streaming
For brugeren har streaming den fordel, at en fysisk pladesamling er overflødig. I stedet for en stadig voksende CD-samling, som kræver megen vægplads, og som udseendemæssigt kan stride mod det øvrige interiør, er musiksamlingen lagret på en computer eller harddisk. I dag koster en bærbar harddisk i lommeformat på 1 terrabyte typisk kr. 800. Rund regnet bliver det 50 øre for at lagre et helt musikalbum på en time i ukomprimeret CD-kvalitet. Du får plads til omtrent 1600 album af en times varighed på en sådan harddisk – som passer i lommen!

Internetbaseret streaming
Endnu mere praktisk end at kopiere musik og film til en harddisk, er online streaming tjenester. Så kobler du dig bare til internettet, går til den aktuelle tjeneste og trykker ”play”.

YouTube er efterhånden bredt anerkendt som den største video-portal på internettet. Her finder du de fleste videoer, inklusive brugernes hjemmelavede klip. Mange bruger til og med denne tjeneste til at høre musik. Efter vores mening er lydkvaliteten til dette brug som regel for dårlig, plus at muligheden for spillelister er fraværende.

Heldigvis findes glimrende alternativer i form af tjenester som svenske Spotify (ikke tilgængelig i DK p.t.) og norske Wimp samt TDC´s Play, som alle har glimrende musikudvalg (læs: du finder det meste!) og stort set god lyd, såfremt du betaler for tjenesten og vælger højest mulig opløsning i opsætningen. Tjenesterne lader dig nem søge efter kunstner, genre eller album, som du ønsker at høre, og resultatet kommer lynhurtigt frem.

Hvor god er kvaliteten?
Hvorvidt lyd- eller billedkvaliteten er god nok er i princippet ikke afhængig af streaming i sig selv. Streaming tillader i teorien ubegrænset opløsning. Altså bedre end CD-kvalitet på lydsiden, og bedre end Blu-ray kvalitet på billedsiden. Det kommer an på hvad slags metode streaming du bruger. Software, protokol og ikke mindst hvilken opløsning originalfilen, som skal streames, er i.

Internetbaserede streamingstjenester baserer sig altid på højkomprimerede lyd- og billedformater. Musik kan være alt fra dårlig MP3-opløsning (under 160 kbps) til god (256 kbps eller mere), og det kan være i andre formater. Wimp bruger AAC+ i 256 kbps, mens Spotify bruge Ogg Vorbis i 320 kbps. Begge disse protokoller er bedre end MP3, men fælles for begge er, at de ikke lyder lige så godt som CD.

Filmklipstjenesten YouTube bruger endnu højere komprimering. Her kan du glemme lydkvalitet i nærheden af CD-kvalitet, og selv med HD-opløsning er videokvaliteten begrænset. Vi anbefaler derfor kun denne tjeneste til det, den er beregnet til, nemlig at se på filmklip.

Bruger du Apple AirPlay støtter dette højopløst lyd gennem dit netværk, helt op til 24-bit/192 kHz opløsning. Det forudsætter, at du afspiller musiksamlingen via iTunes på PC eller Mac. Bruger du iPod, støtter den maksimalt 16-bit/48 kHz. Altså CD-kvalitet.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nu kan du linke til alle musiktjenester på én gang

Endelig en prisvenlig Roon-streamer!

En DAC i samuraiernes fodspor?

Denne lille boks kan gøre dine gamle B&O-højttalere "trådløse"

Den ultimate forstærker

High-end forforstærker med moderne streaming

McIntosh opdaterer forforstærkeren

Kompakt hi-fi i stilrent design

Lenco bejler til vinylelskere

Pladespiller til sheiker og baroner

Astell&Kern: Musikafspiller i guld!

1500 gæster så hi-fi i København

0
Scroll to Top