Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Jubilæumshøjttaler fra Tannoy

Tannoy fejrer sit 85-års jubilæum med en ny version af den klassiske Turnberry-højttaler. Nemlig Turnberrry/85LE.

Skrevet af / 12/12/2012 - 12:31
Jubilæumshøjttaler fra Tannoy

Jubilæumsmodellen Tannoy Turnberry/85LE bærer udseendet fra den oprindelige Turnberry-model.

Modellen blev påbegyndt i 2011, som et mindesmærke for Tannoys 85 år lange liv i branchen indtil videre. Navnet har intet med grundlæggerens navn at gøre. Han hed Guy R. Fountain og grundlagde selskabet i 1926. Derimod opstod navnet på grund af den specielle legering, som blev brugt i en særegen ensretter (komponenten, der omdanner vekselstrøm jævnstrøm), som Fountain opfandt. Legeringen var en blanding af tantal og bly, på engelsk Tantalum-Lead Alloy, som navnet Tannoy bygger på.

Diskanten sidder i midten af bas/mellemtonen for at give optimal faserespons.

Koaksialenhed
Tannoy Turnberry/85LE huser en 10-tommers koaksialenhed, altså en stor bas/mellemtone med diskantenheden i midten af denne, for at opnå bedst mulig fase mellem de to enheder, uanset om du lytter på optimal akse eller ej, i forhold til højttalerenhederne. Tannoy kalder dette princip Dual Concentric – i dette tilfælde Dual Concentric ALCOMAX-III. Enheden er anbragt i et 100 liters kabinet for at gengive musikken med kraftig bas helt ned til det fundamentale grundtoneområde. Den dækker hele frekvensområdet mellem 29 Hz og 22 kHz og med en følsomhed på hele 93 dB ved én watt målt fra en meters afstand, er dette slet ingen lille fyr. At højttaleren desuden tåler op til 300 watt er en yderligere indikation på, at den lavet for at tackle højt lydtryk!

Basmembranen er af et papir med en speciel belægning udenpå, for mest mulig naturlige og musikalske egenskaber, samtidig med at forvrængning reduceres og transientresponsen, altså dynamikken, bevares.

Basrefleks
Kabinettet er af typen basrefleks, med åbning nederst i foden på begge sider af den forreste del af kabinettet. Den skal sørge for dybere bas med høj præcision. Midt på fronten, nedadrettet, sidder delefiltret, som kan justeres, hvilket gør det muligt at øge elle sænke diskantniveauet indtil 3 dB delt ind i fem trin. Dermed kan højttaleren bedre tilpasses rum og smag.

Intern kabling er af typen Van den Hul, med sølvbelagt kobber. Hovedkondensatorerne er lavet af ClarityCap, også kendt som ICW. Store spoler med kobbertråd vinklet rundt om en lamineret jernkerne med høj tæthed påstås at have ekstremt lavt energitab.

Terminalerne er af typen bi-wiring, med en ekstra terminal for jord.

Hvornår og hvor dyr?
Vi ved ikke, hvornår modellen kommer på markedet, eller om den kommer til Danmark. Prisen er ukendt, men til sammenligning koster dagens Turnberry SE 40.000 kroner.

Tannoy Turnberry/85LE er lige så klassisk som den er speciel.
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Sonos vil gøre livet lettere med en ny app

Op til 18 tommer med baskrudt!

Disse højttalerne er mere specielle end det ser ud til

Omvendt højttaler - i lydkvalitetens tjeneste

Bowers & Wilkins fintuner lyden

Optimer lyden i dit rum med et par enkle tricks

Rummanden Carlsson

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

0
Lyd & Billede
Scroll to Top