annonce
annonce

Vi har haft OnePlus 6 i hænderne

OnePlus udsender ny flagskibsmobil plus deres første trådløse hørepropper.

Efter succesen med den lynhurtige, men stadig overkommelig OnePlus 5T slår den kinesiske mobilproducent nu til med dette års flagskib, OnePlus 6.

For første gang har de valgt glas som materiale, hvilket både giver bedre ydelse på forbindelsen og nye muligheder med designet. Den fås i spejlblank Mirror Black samt mat Midnight Black og Silk White.

De spændende farvevalg for OnePlus 6. (Photo: OnePlus)

Som så mange andre det seneste års tid har telefonen fået en kant til kant-skærm på knap 6,3 tommer. Alligevel er de ydre mål ikke større end på den foregående model.

Kant til kant-skærm og “hak” til selfie-kameraet. (Foto: Jonas Ekelund)

Som sædvanlig satses der kraftigt på ydelse med den nyeste Snapdragon-processor og hurtig hukommelse. Men kineserne har også arbejdet hårdt på, at Oxygen OS skal give en brugeroplevelse, der ikke hakker, og at telefonen ikke begynder at virke langsom, når man har haft den et stykke tid. Et problem, der ellers ofte betyder, at folk føler sig tvunget til at opgradere, selv om hardwaren stadig burde være hurtig nok.

Centrerede kameraer med bedre lysfølsomhed. (Foto: OnePlus)

Kameraerne er flyttet til en mere centreret position. OnePlus har frem for alt arbejdet på, at telefonen kan tage bedre billeder i svagt lys takket være en 19 procent større billedsensor fra Sony. De har også tilføjet optisk billedstabilisering, så man ikke får slørede billeder ved længere eksponeringer.

Portrætindstillingen er yderligere forbedret, og med en kommende software-opgradering vil man også kunne bruge den med selfie-kameraet. Trenden med slowmotion-video har de ligeledes taget til sig. Som noget unikt kan man filme med 480 billeder i sekundet i et minut (!) og så vælge, hvilken del af videoen der skal afspilles i slowmotion. Præcis hvordan det virker, vender vi tilbage til i en kommende test.

Dobbelt kamera med slowmotion-video. (Foto: Jonas Ekelund)

Der er også tænkt på batterilevetiden med et rimelig stort batteri samt hurtigopladning, hvor 30 minutters opladning giver en hel dags brug.

Ud over forhåndskøb i pop-up-butikker i København og Aarhus den 22. maj kl. 16, bliver OnePlus 6 generelt tilgængelig fra den 23. maj. Den kan også reserveres.

Priserne starter ved 3.899 kroner for 6 gigabyte ram og 64 gigabyte lager.

FAKTA
Skærm: 6,28″ AMOLED, 19:9 format
Kameraer: 20 + 16 MP f/1.7 OIS / 16 MP f/2.0
Processor: 2,8 GHz Qualcomm Snapdragon 845 octa-core
Hukommelse: 6-8 GB ram / 64-256 GB lager
Batteri: 3300 mAh

Første trådløse hørepropper

OnePlus Bullets Wireless. (Foto: Jonas Ekelund)

Efter to år med prototyper, der ikke levede op til kravene, mener OnePlus, at de nu har fundet den rette balance mellem ydelse, vægt, batteritid og pris. De nye Bullets Wireless hørepropper er udstyret med en krave, så batterierne hviler rundt om nakken uden at trække i propperne.

Det giver også en god balance, så de ikke falder af, når man ikke bruger dem. Propperne er desuden magnetiske, hvilket hjælper med at få dem til at sidde sikkert. Musikken stopper automatisk, når de klikkes sammen, og starter automatisk igen, når man skiller dem ad.

Propperne er magnetiske. (Foto: OnePlus)

De små bøjler på propperne absorberer uønskede refleksioner, hvilket skulle give renere og bedre lyd. De understøtter også aptX-overførsel for bedre lydkvalitet. Ligesom mobilen lades de op med USB-C, og ti minutters hurtigopladning giver op til fem timers lytning.

OnePlus Bullets Wireless lanceres den 5. juni til en europæisk pris af 69 euro. Også de er på vej til vores testlaboratorium, så vi vender tilbage med en anmeldelse.

Error: View f1cf4efu6y may not exist

Vær altid opdateret!

Fri adgang til Lyd & Billede digitalt i en måned

0,-