TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Apple Music nu også til Mac og pc

Hvis du bruger iTunes skal du opgradere nu. Så får du nemlig Apple Music med oven i hatten.

Af / 01/07/2015 - 17:57
Apple Music nu også til Mac og pc

Fra i går har man kunnet opgradere iTunes til Mac og pc. Når den nye version 12.2 er hentet ned på din computer, har du adgang til Apple Music præcis som på iPhone eller iPad. Hvis du allerede har aktiveret Apple Music via din iOS-enhed, vil indstillingerne følge med over i iTunes, hvis du ellers er logget ind med det samme Apple Id i iTunes som på din iDims.

Skærmbillede 2015-07-01 kl. 15.58.13

Umiddelbart ligner iTunes sig selv, men vælger du Musik-ikonet i programvinduets øverste venstre hjørne, kan du i menubjælken til højre se, at der er kommet nogle nye funktioner til. Nemlig Til dig, Nyt, Radio og Connect – alle komponenter i den nye streaming-tjeneste.

Læs også: Du skal betale for Apple Music

iCloud-musikbibliotek eller iTunes Match?
Som noget af det første, efter du har opgraderet iTunes, vil du blive spurgt, om du ønsker at aktivere det såkaldte iCloud-musikbibliotek. Du får mulighed for enten at erstatte dit musikbibliotek i iTunes med biblioteket i skyen eller at flette de to biblioteker.

Annonce

Inden din hjerne brænder sammen af forvirring over, hvad det nu skal betyde, så lad os forklare:

iCloud-musikbibliotek analyserer al den musik, du allerede har i iTunes. Der bliver ikke gjort forskel på, om musikken er købt i iTunes eller lagt ind ved at “rippe” gamle musik-cd’er. Når tjenesten ved præcis hvilke sange, du ejer, kan du lytte til dem alle på alle dine enheder via iCloud-biblioteket. Hvis et bestemt nummer ikke findes i forvejen i Apple Music-samlingen, vil sangen blive uploadet fra din samling til iCloud.

Men er det ikke præcis det samme, som man allerede kan gøre med iTunes Match? jo, næsten.

Der er 43 millioner sange i Apples musikbutik i iTunes, mens Apple Music “kun” stiller 30 millioner sange til rådighed for streaming. Alle sange, der uploades til iTunes Match, bliver tilgængelige i et 256 kbit/s AAC-format, uanset hvilket format den pågældende sang havde forinden (med undtagelse af sange, der ikke fandtes i forvejen i iTunes-kataloget, sådanne sange bliver uploadet og stillet til rådighed i deres eksisterende format).

Sådan ser den nye Beats 1 radio ud i iTunes til Mac.
Sådan ser den nye Beats 1 radio ud i iTunes til Mac.

Den samme opgradering af lydkvalitet og format sker med iCloud-musikbiblioteket i Apple Music, men fordi udvalget i Apple Music er 17 millioner sange mindre end kataloget i iTunes-butikken, så vil færre sange kunne opgraderes til 256 kbit/ AAC, hvis du i forvejen havde dem i en lavere kvalitet. Resultatet er dog, at du vil kunne streame alle 30 millioner sange fra kataloget i Apple Music samt alle dine egne sange, som ikke i forvejen var en del af streaming-tjenesten.

Med iTunes Match kan du kun streame sange fra iCloud, hvis du ejede dem i forvejen, før du uploadede dem med iTunes Match. Til gengæld er iTunes Match langt billigere end Apple Music, og hvis du én gang har opgraderet en sang og downloadet den til iTunes-biblioteket på din computer, så beholder sangen sit nye format, selvom du opsiger iTunes Match på et senere tidspunkt.

Og her er det Connect, der minder en hel del om den gamle Ping-tjeneste, som Apple tog livet af i 2012.
Og her er det Connect, der minder en smule om den gamle Ping-tjeneste, som Apple tog livet af i 2012.

Apple Music vil også blive tilgængeligt til Android-produkter senere i løbet af 2015.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Beyerdynamic: Professionelle hovedtelefoner med ny teknologi

Nyt flagskib fra Grad: Signature HP100 SE

Fjerlette high-end hovedtelefoner fra Audio-Technica

Planmagnetiske hørepropper til lavpris fra FiiO

Shanling: Ambitiøse kinesiske hovedtelefoner

Focal Lensys Pro: Præcisionsværktøj til lydkunstneren

Klipses fast på øret

Sikre JBL-hovedtelefoner til børn

Sonys flagskibs-hovedtelefoner i ny udgave

Her er Audezes vildeste elektrostater

Sony udvider LinkBuds-serien: Hørepropper til en travel hverdag

Denne leverer bedre Bluetooth-lyd fra din iPhone