annonse
annonse

Springsteen on Broadway

Bruce Springsteen gennemfører i disse dage sin mest unikke koncertrække.

annonse

Med showet Springsteen on Broadway spiller Bruce Springsteen (68) på en af de mindste scener, han har optrådt på de sidste 40 år. Mega-rockstjernen, der mest er kendt for sine legendariske maratonkoncerter med publikum på 30.000-80.000, har nu valgt at gå i den stik modsatte retning. The Walter Kerr Theatre i New York har kun 960 siddepladser, og The Boss gennemfører hele 154 (!) shows i perioden 3. oktober 2017 – 30. juni 2018.

En gammel troubadour og “Amerikas sjæl” gør sig klar til sit første faste arbejde! (Foto: Patti Scialfa, Twitter)

 

Intimkoncert

Fem aftener om ugen sætter han sig foran et klaver med sin mundharpe og en række guitarer, mens han solo/akustisk spiller sig igennem udvalgte godbidder fra sit righoldige bagkatalog. Mellem sangene fortæller Springsteen anekdoter fra sit begivenhedsrige liv, som han har skrevet om i selvbiografien Born to Run (2016).

‘Koncert’ er i øvrigt ikke en helt præcis beskrivelse af aftenen, for det ikke er en koncert i klassisk Springsteen-forstand. På Broadway serverer The Boss et show med et manuskript og en fasttømret sætliste – noget, der er unikt for Springsteen, som ofte skifter en tredjedel af sangene ud fra den ene aften til den anden. Af de lidt over to timer er ca. halvdelen sange og den anden halvdel monolog, hvor historiefortælleren Springsteen kommer til sin ret. Det nærmeste, vi kommer noget tilsvarende, er hans to akustiske Christic-koncerter i 1990.

Liv og levned

Bruce Springsteen tager os med på en rejse gennem sit eget liv, både på det personlige og det professionelle plan. Men aftenen er i lige så høj grad en rejse gennem USA’s nyere historie, samfundsliv og ikke mindst personlige relationer.

Den smukke ramme omkring det hele er et af de mindste teatre på legendariske Broadway, The Walter Kerr Theatre, der befinder sig et stenkast fra Times Square. Et klassisk teater fra 1929, der bidrager med en usædvanlig intim og unik atmosfære. Som Springsteen selv udtalte i pressemeddelelsen:

“In fact, with one or two exceptions, the 960 seats of the Walter Kerr Theatre is probably the smallest venue I’ve played in the last 40 years. My show is just me, the guitar, the piano and the words and music. Some of the show is spoken, some of it is sung. It loosely follows the arc of my life and my work. All of it together is in pursuit of my constant goal to provide an entertaining evening and to communicate something of value.”

The Walter Kerr Theatre, den 30. december 2017. (Foto: Tor Aavatsmark)

 

Ideen tager form

Inspirationen til de enestående shows kom efter en lukket afskedskoncert for Barack Obama i Det Hvide Hus den 12. januar sidste år. Her spillede Springsteen 15 sange fra sit katalog for USA’s 44. præsident og hans nærmeste stab, med misforholdet mellem den amerikanske drøm og den amerikanske virkelighed som gennemgående tema.

Efter megasuccesen med The River Tour 2016 og udgivelsen af selvbiografien søgte Springsteen nye udfordringer. Så hvorfor lige netop Broadway (bortset fra det indlysende svar, at han kun bor ca. 50 minutter væk på ranchen i Colts Neck, New Jersey)? I pressemeddelelsen uddyber Springsteen:

“I wanted to do some shows that were as personal and as intimate as possible. I chose Broadway for this project because it has the beautiful old theaters which seemed like the right setting for what I have in mind.”

Bruce Springsteen med Barack Obama, 2012. (Foto: huffingtonpost.com)

 

One-man show

De intime koncerter på Broadway står i stærk kontrast til Springsteens sædvanlige koncerter med The E Street Band, fuld blæsersektion og stort backing-kor. Ikke mindst på grund af det lave antal publikummer, men også fordi det er solo/akustisk (som vi tidligere har oplevet under turneerne The Ghost of Tom Joad og Devils & Dust). Men den største forskel er, at showet er det samme aften efter aften.

For en artist, der normalt fornyer sætlisten til hver eneste koncert, er det en stor omvæltning. Showet foregår i enkle rammer; han har hverken instruktør eller manuskriptforfatter på – det er et “one-man show” i ordets egentlige forstand. Som Springsteen udtalte til The New York Times:

“That’s me! I’m going to direct myself onstage and I wrote up the script on my own. It’s a pretty basic show. It’s going to feel like a garage workshop basically, and I’m going to play my songs and tell my stories. So it wasn’t something that called for a whole lot more than that.”

The Boss viser vej. (Foto: Tor Aavatsmark)

 

Rift om billetterne

De 39 første shows blev straks udvidet med yderligere 40 – uden at det mættede den enorme efterspørgsel. Husk, at Springsteen solgte ufattelige 305.000 billetter bare til koncerterne i New York/New Jersey (Continental Airlines Arena) i juli/august 1999. Lige før jul forlængede han Broadway-showet til den 30. juni, og også de sidste shows blev udsolgt på få minutter.

Priserne på second hand-markedet er da også derefter: Billetterne på bl.a. StubHub har ligget på tusindvis af dollars.

I sædet ved siden af os i The Walter Kerr Theater træffer vi en super-fan, der har brændt “nogle månedslønninger” af på sortbørsbilletter til sig selv og konen. En entusiastisk amerikaner, der opfører sig, som om han er i Madison Square Garden, og råber “Bruuuuuuuuuce!” mellem hvert nummer. En flink fyr.

Hvis du har et seriøst kreditloft på dit MasterCard, er der stadig billetter til salg på det sorte marked. For “kun” 300.000 kroner kan du få en billet til FØRSTE række! (Foto: StubHub)

 

Growin’ Up

Hele showet er bygget op om selvbiografien, hvor vi kronologisk går fra Springsteens opvækst i den lille industriby Freehold, New Jersey, over spillejobs alle tænkelige steder i The Garden State og pladekontrakt med Columbia til superstjernetilværelse, børn og parforhold samt den grundlæggende gnist til at skrive musik og optræde foran et publikum. Hans vanskelige forhold til sin far og hans op- og nedture i livet går som en rød tråd gennem det hele.

Det er ikke monsterhittene eller de mest berømte sange, der præger aftenen; Springsteen har nøje udvalgt en række numre, der definerer vigtige øjeblikke i hans liv, og som fortæller os noget vigtigt. Det er på dette plan, Broadway-showet fungerer så godt: Teksterne og historierne flettes naturlig sammen og uddyber den store samtale.

Historiefortælleren

Under sine mange maratonkoncerter er Springsteen ofte kommet med (lange) historier, som supplerer sangene. Blandt de mest kendte er historien om, hvordan han slap for militærtjeneste i Vietnam, som intro til “The River” på albummet Live 1975-1985.

I løbet af aftenen på Broadway kommer en af Springsteens største evner til sin ret: Historiefortælleren, som formår at gøre sine egne historier universelle. Heri ligger Springsteens geni: Han får sin lokale, meget personlige version af livet i lilleby-Amerika til at have en universel appel, som vækker genkendelse og resonans hos mange. Springsteen – den største søn, New Jersey har fostret siden Ol’ Blue Eyes – har givet mange fans lydsporet til deres liv.

Sjove, men også sårbare øjeblikke fra et langt og indholdsrigt liv, f.eks. dengang han som syvårig måtte gå ned på farens stamværtshus for at fortælle ham, at moren bad ham komme hjem. De historier, Springsteen fortæller, svinger fra løssluppen humor over dybe personlige oplevelser til den største alvor.

Efter at have erklæret sin kærlighed til Amerika, dets folk og kultur, bliver han nærmest sakral i sin fremførelse af klassikeren “The Promised Land”. Idet Springsteen kommer helt frem på scenekanten og synger direkte til os uden mikrofon, er det næsten som at have The Boss syngende i ens egen stue. Gåsehuden kommer krybende, som om “Amerikas sjæl” stikker hånden ind i kroppen på én og klemmer ømt om hjertet.

Historiefortælleren Springsteen. (Foto: Rob DeMartin)

 

Adam Raised a Cain

Trods den vedvarende konflikt med hans alkoholiserede og maniodepressive far var det netop ham, Springsteen forsøgte at “kopiere” og imponere. Da han trådte ud på scenen, var det i hans fars arbejdstøj, han sang om manden på gulvets hårde liv og om det ofte konfliktfyldte forhold mellem far og søn. Om ikke andet, så gav hans far ham masser af materiale i studiet.

Springsteen giver os så en rørende intro til “My Father’s House”, der – som han siger – handler om den mørke, depressive del af barndommen, før han kommer til den lyse, livsbekræftende side med hans mor. Hun hyldes med en af hans mest personlige tekster, “The Wish”.

Bruce, Douglas og Virginia Springsteen. (Foto: brucespringsteen.net)

 

Omarrangerede sange

Få af Springsteens største hits har fået plads i showet, og de, der er med, er nærmest uigenkendelige.

Efter en lang intro til hans mest misforståede sang – hvor The Boss fortæller om sit møde med Ron Kovic (fra Born on the 4th of July), hans forhold til Vietnam-veteranerne og den skyld, han stadig kæmper med, idet “andre drog i hans sted” – giver han os “Born in the USA”. Springsteens mest berømte sang fremføres med en frenetisk rå intensitet, hvor han hamrer løs på guitaren i en skælsættende blues-version, mens næsten hele sangen foregår a cappella. Råt og intenst, og han brøler og spytter ordene ud for én gang for alle at understrege, hvilken protestsang det er.

Følelserne tager overhånd

Omtrent halvvejs gennem showet er tiden inde til at nævne Bandet (med stort B). Han taler om The E Street Band som selve gnisten til at spille. Når 1 + 1 bliver 3, og magien opstår. Ikke nødvendigvis de bedste musikere, men de rigtige musikere – fra samme by og med samme baggrund.

Da han skal begynde på “Tenth Avenue Freeze-Out” om tilblivelsen af bandet og kommer ind på den afdøde saxofonist Clarence “The Big Man” Clemons, tager følelserne overhånd. Som Springsteen siger: “Det var som at miste selve regnen.” Han må tage en lille pause, som ikke virker spor indstuderet. Det er en aften, hvor han giver sig selv fuldt ud – usminket, autentisk og blotlagt.

Fruen, Patti Scialfa, ligger hjemme med influenza, så de to sædvanlige duetter med hende er til lejligheden erstattet af mere fokus på forholdet mellem far og søn, og på børn: “Longtime Comin’” og “The Ghost of Tom Joad” erstatter dem.

Well my daddy he was just a stranger
Lived in a hotel downtown
Well when I was a kid he was just somebody
Somebody I’d see around

Clarence Clemons og Bruce Springsteen, 1975. (Foto: Eric Meola, brucespringsteen.net)

Læs også:

Sumiko fornyer pickup-sortimentet

En pladespiller uden pickup er som en fisk uden finner. Kontakten med underlaget er afgørende for ydelsen.

Ny serie fra Q Acoustics

Q Acoustics' 3000-serie har arvet teknologi fra den vindende topmodel - og fået et "i" på bagsmækken.

Hjemmebio på 12 kvadratmeter

Hvor der er hjerterum, er der husrum, siger man. Og hvor der er husrum, er der også plads til en hjemmebiograf!

Trådløse sportshørepropper fra Supra

De kevlarforstærkede Nero-X kan tåle hårde træningspas.

Ruark satser på multirum

Med Spotify og Tidal integreret er den lækre MRx fra engelsk Ruark et attraktivt alternativ til de mange trådløse højttalere derude.

LittleZoe dæmper støjen

Her er en forstærker, vi ikke har set før, med en unik løsning på et problem.

Samsung

Samsung lancerer et bredt spektrum af spændende tv’er i 2018, og den avancerede QLED-serie udvides med flere nye modeller.

LG

LG er blevet synonym med kontrastrige OLED-skærme, og sydkoreanerne lancerer et væld af nye modeller i 2018.

Sony

Sony byder på et spændende tv-sortiment lige fra billige LCD-skærme til fuldt spækkede OLED-skærme.

Philips

Philips’ modelsortiment for 2018 domineres af OLED og Ambilight, og de første skærme er allerede ude på butikshylderne!

Panasonic

Japansk Panasonic tilbyder både OLED og LCD i en række prisklasser, og fokus ligger som sædvanlig på at opnå den bedst mulige billedkvalitet.

TCL

Hold øje med kineserne! TCL vil udfordre de etablerede producenter med fuldt spækkede LCD-skærme til gunstige priser.

annonse
annonse
annonse
annonse
-

Lyd & Billede

Som læser har du kun ret til at benytte indholdet på lydogbillede.dk til personlige og ikke-kommercielle formål. Du kan downloade, linke til og udskrive indhold fra lydogbillede.dk til private og ikke-kommercielle formål, forudsat at du henviser til kilden og respekterer eventuelle rettighedsangivelser og/eller -forbehold. Du må ikke bruge indhold til andre formål eller på andre måder end dem, der udtrykkeligt er tilladt.